Brev

Illegalt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15 årige

Puha sikke en forskrækkelse du har fået. Hvor er det godt, at du skrev til os for at få svar på dine spørgsmål.

Først vil jeg sige, at det ikke er ulovligt at se porno. Derfor har du ikke gjort noget ulovligt når du ser “voksenporno”.

Børneporno er helt klart forbudt, som du også selv ved. Derfor fik du sikkert dårlig samvittighed da du mødte det. Jeg forstår godt at det var chokerende.

Men som jeg forstår det du skriver, så har du ikke bevidst søgt efter børneporno. Hvis du ved et uheld er kommet ind på en side med børneporno kan du evt. melde det til politiet. Det kan hjælpe dem med at opklare kriminalitet på internettet og det vil også vise dem at du er ansvarlig og ikke har søgt efter børneporno med vilje.

Det vil lidt svare til at du ser en overfalde en anden på gaden og melder det til politiet. Giver det mening?

Jeg ved ikke helt hvad incognito mode og VPN gør men, hvis du holder dig til voksenporno er det ikke ulovligt.

På BørneTelefonen har vi nogle gode råd til unge om porno, som du kan læse om her.

Du har også den mulighed, at du taler med en rådgiver på SletDet En rådgiver på Sletdet.dk ved en masse om for eksempel VPN og incognito – de sidder klar på rådgivningen til at hjælpe dig.

Jeg håber du får lidt ro på af dette svar.

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen

 

 

stem
Hvad synes du om porno? Klamt eller spændende? Stem her og se hvad andre har stemt.

hvad synes du om porno?

få flere gode råd og viden om porno

Det er helt almindeligt at blive nysgerrig på sex og porno. Det kan være, du selv har søgt på det? Eller måske du er stødt på det ved en fejl?

Porno kan for nogle opleves voldsomt og grænseoverskridende. Og mange fortæller at de føler, det er pinligt og holder det hemmeligt, hvis de er stødt på det. Men uanset om du har set porno ved en fejl eller med vilje, er det ikke pinligt. Mange voksne ser også porno en gang i mellem.

Det er bare vigtigt at huske på, at porno ikke er et billede på virkeligheden. Det er skuespillere, der har sex. Sex bliver derfor typisk vist mere voldsomt, og skuespillernes kroppe kan være redigerede.

Hvis du er utryg ved, hvad du har set – eller har spørgsmål til porno – kan du klikke dig videre her. Her kan du få gode råd, læse andre børns breve og teste din viden om sex.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat