Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Porno

Hej

jeg ser porno vær aften og ville mega gerne have sex men jeg føler jeg er for lille og jeg er også begyndt at onanere og føler også at det er forkert

kh pige på 11

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Du har sendt dit brev til Børn Hjælper Børn. BørneTelefonen har besluttet, at det er bedst, at du får svar af en voksen rådgiver. Vi håber, at du alligevel vil kunne bruge svaret. 

Hej pige

Hvor er det godt du skriver, Her på BørneTelefonen hører vi tit fra børn og unge der har spørgsmål om sex, onani og porno så du er bestemt ikke alene med dine tanker.

Først vil jeg sige til dig at der ikke er noget i vejen med at begynde at onanere og udforske sin seksualitet fx ved at se porno når man er på din alder.

Du er på vej mod eller måske allerede startet på puberteten. Og selvom der kan være forskel på hvornår man begynder at interessere sig for den slags, så er du ikke forkert, fordi du gør det som 11-årig.

Det er vigtigt at huske at porno ligesom alle film er skuespil. Så det man ser på dem, passer ikke med virkeligheden. Det er også vigtigt at man passer på hvor man finder porno, da ikke alle sider er sikre og nogle kan have ubehageligt porno man ikke kan lide at se på.

Mange drenge og piger synes, at det der med sex er lidt spændende – også selvom de på den anden side ikke rigtig føler at de er klar til det. Det at have sex er nemlig en stor beslutning, som man helst skal føle sig klar til. Derfor ville de fleste voksne nok råde dig til at vente lidt endnu.

Samtidig har vi en lov om det der hedder “den seksuelle lavalder”, som i Danmark er 15 år. Loven er lavet for at beskytte børn mod sex med voksne og mod at blive udnyttet af voksne. Loven siger egentlig ikke noget om, om 2 personer under 15 må have sex sammen.

Men det allervigtigste at huske på omkring sex, kælen, kys osv. er, at begge skal synes, det er rart. Og når du på et tidspunkt føler dig klar til at have sex, at du og den du har sex med, husker at bruge beskyttelse – fx kondom.

Din krop stadig er i udvikling der er mange andre tinge (og der vil nok komme nye) du kan undersøge fx ved at onanere. På den måde kan du stille og rolig finde ud af, hvad du kan lide og ikke lide.

Håber mit svar kan hjælpe dig. Husk på at der ikke er noget forkert ved onani eller porno. Det er noget både drenge og piger gør/ser, selv om ikke alle kan lide og tale om det.

Du for lige et link til Privatsnak.dk, hvor du kan læse mere om kroppen, puberteten og den slags. Det kan du læse mere om her.

Du er altid velkommen til at skrive ind til BørneTelefonen igen, eller ringe til os på 116111, hvis der er noget, du gerne vil snakke om.

Hilsen BørneTelefonen.

 

 

 

 

stem
Hvad synes du om porno? Klamt eller spændende? Stem her og se hvad andre har stemt.

hvad synes du om porno?

få flere gode råd og viden om porno

Det er helt almindeligt at blive nysgerrig på sex og porno. Det kan være, du selv har søgt på det? Eller måske du er stødt på det ved en fejl?

Porno kan for nogle opleves voldsomt og grænseoverskridende. Og mange fortæller at de føler, det er pinligt og holder det hemmeligt, hvis de er stødt på det. Men uanset om du har set porno ved en fejl eller med vilje, er det ikke pinligt. Mange voksne ser også porno en gang i mellem.

Det er bare vigtigt at huske på, at porno ikke er et billede på virkeligheden. Det er skuespillere, der har sex. Sex bliver derfor typisk vist mere voldsomt, og skuespillernes kroppe kan være redigerede.

Hvis du er utryg ved, hvad du har set – eller har spørgsmål til porno – kan du klikke dig videre her. Her kan du få gode råd, læse andre børns breve og teste din viden om sex.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat