Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Problemer med veninder og forældre

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

 Kære pige på 16 år Tak for dit brev. Du skriver om din veninde som er begyndt at skære i sig selv igen. Jeg synes, at du lyder som en rigtig god veninde som bekymrer dig for hende. Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl om, hvad du skal gøre, når hun ikke har lyst til eller måske ikke helt ved hvorfor hun skærer i sig selv.

Du skriver at det er svært, at forstå hvorfor hun har det skidt, da hun er god til alting, har en skøn familie osv. Nogle gange kan man godt have det rigtig skidt inden i selvom alt ser godt ud på overfladen og man kan føle sig rigtig grim og dårlig til alting, selvom det ikke er sådan som andre mennesker ser en. Det kan også være, at der er ting i dine venindes liv, som ikke er så behagellige som de virker til, det kan være svært at vide med sikkerhed. Jeg tænker, at det måske kan være sådan at din veninde har det? Det lyder i hvert fald som om, at hun ikke tror så meget på sig selv og sine egne evner, når du beskriver, at hun er rigtig dygtig til springgymnastik, men ikke selv kan se det. Men nogen gange kan man godt synes, at andre er meget bedre til noget end en selv, og måske det er sådan din veninde har det? Jeg tænker på, om det mon også er sådan, at du har det lidt når du tænker, at din veninde er bedre end dig til alle springene. Måske synes du også, at det er svært at se, at du faktisk også er ret god til det? Du skriver, at du måske er lidt jaloux, og det er helt naturligt at man kan blive lidt jaloux på sin veninde. Jeg kan godt forstå, at du måske kan blive lidt i tvivl om, hvad du skal stille op med din jalousi. Nogle gange kan det hjælpe lidt, hvis man får det sagt højt, så jalousien ikke bare vokser inden i. Måske du kunne sige det til din veninde? Du kunne måske sige noget i stil med ”Ej du er simpelthen så dygtigt til springgymnastik. Jeg bliver helt jaloux over, at jeg ikke er lige så god som dig, når nu jeg har trænet i så mange år”. Måske din veninde måske så også vil tænke mere over, hvad det betyder for dig, når hun siger, at hun er dårlig til det? Jeg vil lige vende tilbage til, at din veninde skærer i sig selv. Selvom det kan være svært at forstå hvorfor hun gør det, så tænker jeg, at hun har brug for hjælp til at få det bedre og til at stoppe med at skære i sig selv. Jeg synes, at det er rigtig godt at hun har fortalt det til dig, det er en stor tillidserklæring fra hende til dig, tænker jeg.  Men det skal ikke være dig ,som går rundt alene med det store ansvar som det er, at hjælpe hende med at få det bedre. Jeg tænker, at det er noget som nogle voksne skal hjælpe hende med. Tror du, at der er nogle voksne, som allerede ved at hun skærer i sig selv? Måske du kunne spørge hende hvem hun ellers har fortalt det til? Hvis der ikke er andre end dig som ved det, så kunne du måske hjælpe hende med at få det fortalt til en voksen? Du skriver, at hun har en skøn familie, så måske du kunne hjælpe hende med at få det sagt til sine forældre? Det kunne også være, at I sammen kunne tale med jeres lærer om det, hvis din veninde har mere lyst til det? Jeg tænker på, om du mon ved hvordan din veninde fik det bedre den gang i 7. Klasse og hvem der hjalp hende den gang? Måske kunne det være, at du kunne hjælpe hende med at gøre noget af det som hjalp sidste gang?

Du skriver, at du tror din far har en affære og jeg kan godt forstå, at du er i tvivl om hvad du skal gøre. Det er en rigtig svær situation. Du skriver, at du ikke har lyst til at tale med din far om det og det kan jeg godt forstå. Samtidig er det også svært at tale med nogle andre om det, fordi du ikke ved om det er rigtigt og du er bekymret for hvilke konsekvenser det har. Men det er ikke et ansvar, som du skal gå med og bære alene.   Jeg tænker på, om du mon kunne skrive et brev til din far, hvor du fortæller ham, at du har set de sms-beskeder og at du tror han har en affære. Hvordan tror du at han vil reagere på det? Så får han i hvert fald muligheden for at komme til dig og selv forklare hvad det er der sker. Men samtidig kan jeg også blive bekymret for, hvad der sker, hvis din far nu har en affære og han beder dig om at holde det hemmeligt. Jeg tænker, at det er en stor hemmelighed at gå rundt med alene og hvis det er en hemmelighed du skal gå rundt med i lang tid, kan det godt komme til at fylde rigtig meget i dit liv. Hvis du ikke har lyst til at skrive et brev til din far, kan du måske i stedet skrive det eller fortælle  det til din mor, hvad du har set og hvad du er bekymret for? Måske hun ved hvad din far laver om aftenen og ved at der ikke er noget at være bekymret for, eller også kan hun selv tale med din far om hvad det er der sker. Hvordan tror du at det ville være?

Under alle omstændigheder, så er det din far der har ansvaret for den affære, han måske har gang i. Det jeg mener er, at det er ikke din skyld eller dit ansvar, hvis dine forældre skal snakke alvorligt sammen om det, som du har set på din fars mobil - det er din fars. Tanker og bekymringer kan vokse sig store og uoverskuelige, når man selv går med dem. Jeg håber du får mod på at dele dem med nogen, som kan hjælpe dig med at finde ro igen. Jeg kan godt forstå, at du føler dig forvirret i øjeblikket, jeg synes, at det er to store ting som du går rundt og tænker på både med din veninde og med  din far. Hvis du kunne have lyst til at tale mere om din veninde, din far eller noget helt tredje er du også altid velkommen til at skrive til UngeChatten eller ringe til BørneTelefonen eller sms'e på 116 111. Jeg håber, at mit svar har gjort dig lidt klogere på, hvad du måske kan gøre. Kærligste hilsner BørneTelefonen 

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat