Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Afhængig af porno

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

 Hvor er det dejligt at mærke din omsorg for din kæreste, han er virkelig heldig at have så sød en kæreste som dig. Jeg håber mit svar vil give jer lidt hjælp.

Først har jeg lyst til at fortælle, at dig og din kæreste at han ikke er alene om at opleve, at sex kan fylde meget og til tider kan tage styringen i ens liv og han ikke behøver føle sig forkert eller anderledes. Seksuelle følelser og seksuelle behov er helt naturlige behov i os, som særligt vågner i puberteten.

Du fortæller at din kæreste har en stor afhængighed af porno og at det ødelægger ham. Afhængighed kan føles som en besættelse og man føler, at man ikke har kontrol over sit liv længere. Din kæreste skal vide at det ikke er hans skyld.

Udvikling af afhængighed kan foregå således at hjernen får en behags oplevelse og en forløsning for den seksuelle spænding, der bliver opbygget. Når din kæreste er blevet afhængig af porno, hænger det sammen med, at hver gang han ser det og bliver tændt, så udløser hjernen et hormonstof som hedder endorfin.

Endorfiner er helt naturlige og findes også både i din og min krop. Men fordi stoffet giver den her lykkefølelse, så kan kroppen også let blive afhængig. Når hjernen får endorfin-kick pga. en seksuel udløsning, så siger den ofte ret hurtigt: ”Wau – lad mig prøve det igen”. Noget som kan opleves som en stærk trang, og noget som kan være meget svært bare ”at stoppe med”. 

Hvis man er porno-afhængig, så skaber det mere og mere trang og, på længere sigt, giver det ikke den dybe tilfredsstillelse og glæde som kroppen og følelserne egentlig længes efter. Nogen vil faktisk opleve, at de på lang sigt opnår det modsatte, nemlig tomhed og tristhed.

Jeg tænker at med støtte og egen indsats, kan din kæreste godt trappe langsomt ned, og på den måde arbejde sig ud af sin afhængighed.

Når seksualiteten vågner i starten af puberteten, er den ikke færdigformet. Hvordan ens seksualitet er lige nu og hvordan den udvikler sig, er blandt andet afhængig af hvilke valg man foretager sig undervejs i ens udviklingsproces, men også hvilke oplevelser man kommer ud for. Den betyder altså, at den store lyst til porno han oplever lige nu, ikke nødvendigvis behøver påvirke hans sexlyst for altid. Det kan bare være en periode.

Vores seksualitet er på en gang noget vi skal undersøge og lege med, men også noget vi skal passe på. Noget som er skrøbeligt. Vores seksualitet er en stor del af os og vores personlighed.

Måske kunne et forslag til din kæreste være, at øve sig i at onanere til sin egen fantasi (og ikke til en pornofilm). Giver det mening? Den fantasi man selv skaber i hovedet, kan være lige så god og skabe lige så gode og dejlige følelser. Det kræver selvfølgelig lidt øvelse.

Når man bruger sin egen fantasi og ikke en pornofilmfantasi, skal man øve sig i kun at tænke på fantasien, for i starten kommer man til at tænke på alt muligt imellem hinanden. En fræk fantasi skaber man ved at fortælle sig selv en fræk historie inde i hovedet. Man skal øve sig, så skal man nok blive god efterhånden.

En anden ide kunne være, at han langsomt prøver at se porno lidt mindre end nu. Så hvis han fx ser porno hver dag lige nu, så kunne han starte med at prøve kun at se porno 6 dage om ugen. Og på den dag kan I måske så planlægge at lave noget særligt sammen, fx gå i biografen eller lignende. Så hans tanker kommer hen på noget andet.

Du skriver ikke, om I har haft sex selv endnu. Men hvis I har kan I også øve jer i at gå på opdagelse via sanserne. Vi har nogle erogene zoner, som er særligt følsomme. Det er bl.a. klitoris, brystvorter og huden. Disse erogene zoner er unikke for person til person, og hvad der føles rart for den enkelte er derfor forskelligt. Det kræver at i bliver gode til at fortælle hinanden, hvad I oplever og føler. Pornofilm og andre medier fremstiller sex ensidigt og ofte meget med fokus på selve samlejet. Men der er meget mere i sex end det. Måske det vil kunne give din kæreste et mere nuanceret billede af, hvordan han også kan få “endorfin”-kick.

Derudover vil jeg også lige minde om, at endorfiner også udløses når vi griner og kigger på den, vi er forelsket i. Der findes altså mange andre måde at få smilet frem på, og holde depressionen væk. For det kan jeg godt forstå bekymrer dig og ham.

Jeg kan læse, at det har været svært for din kæreste at fortælle dig om de her ting. Derfor er det super flot at han har gjort det alligevel. Og jeg ser det også som en tillids- og kærlighedserklæring til dig. Jeres forhold har på den måde et stærkt udgangspunkt, til at I sammen kan få hul på den her afhængighed.

Du og din kæreste har også mulighed for at kontakte www.sexlinien.dk. De har telefonrådgivning specifikt om seksuelle spørgsmål og problemer. Deres tlf. er 70 20 22 66. 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat