Brev

jeg kan ik styre det mere

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng
Tak for dit ærlige brev, hvor du fortæller, at du har mistet din kæreste på grund af din vrede, og at du nu er bekymret for, om vreden igen vil få dig til at gøre noget dumt. Du viser stort ansvar ved at skrive herind og bede om hjælp. Det, synes jeg, er virkelig godt gået.

Du skriver ikke, hvad de to piger gør, der gør dig så vred. Men jeg fornemmer også, at det ikke er det, der fylder hos dig – det er din følelse af ikke at kunne styre sig, der bekymrer dig. Alligevel er det nok vigtigt, at du mærker efter, om pigerne overskrider dine grænser. Vrede er grundlæggende en sund følelse, der får os til at sige fra. Det vigtige bliver så at få det gjort på en ordentlig måde – og det er nok her, du oplever problemet? 

Nu ved jeg ikke, hvad det er, du gør, når du bliver vred. Men du er bekymret for din reaktion, og jeg tænker derfor, om det kunne være en ide for dig på forhånd at beslutte dig for, hvad du skal gøre næste gang, du mærker vreden. Måske kunne det være at gå væk? 

Du fortæller, at det særligt på det sidste har været svært for dig at styre vreden. Det får mig til at tænke, at en del af forklaringen på din vrede kan være, at du nu er i puberteten. Din krop er under udvikling, og hormoner påvirker dig fysisk men også mentalt –det er derfor ikke unormalt, at føle alting stærkere end tidligere.

Det er dog ikke holdbart, hvis vreden bliver så svær at styre, at den får negative konsekvenser for dit forhold til andre. Nogle mennesker kan have svært ved at reagere med den følelse, de mærker, og kommer i stedet til at reagere med vrede. Også selvom de måske i virkeligheden er kede af det, sårede, usikre eller skuffede. Måske er det også sådan for dig? 

Måske kunne det derfor være rigtig rart for dig at tale med en voksen om dine bekymringer? Har din lærer fx lagt mærke til, at du nogle gange har svært ved at styre dig? Din lærer har pligt til at hjælpe dig med at trives i skolen, og han/hun vil også kunne hjælpe dig med at få noget hjælp, hvis du oplever, at vreden bliver for svær at styre. Han/hun vil fx kunne hjælpe dig med at få kontakt til en psykolog. Måske ligger der nemlig også noget mere bag den vrede, du føler, som det kunne være rart at tale med en professionel om?

Til sidst vil jeg lige nævne, at jeg ved, at mange unge drenge har glæde af at gå til kampsport. Fx karate, hvor en del af træningen også er at lære at kontrollere vrede. Du kunne overveje, om det kunne være noget for dig.

Du er meget velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen, hvis du har lyst til at tale lidt mere om det hele.

Kærlig hilsen 
BørneTelefonen 

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat