Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Holdt udenfor

Hej ultra

jeg blevet hollet uden for

jeg håber at i kan hjælpe

Pige, 8 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 8 år
Det er ikke rart at blive holdt udenfor. Måske føler du dig både ensom og ked af det, når det sker.

Det er rigtig godt, at du har skrevet brev om det, for du skal slet ikke finde dig i, at der er nogen, der holder dig udenfor. Det er ikke i orden, og derfor er det fint, at du beder om hjælp.

Du skriver ikke, om det er én eller flere gange, du er blevet holdt udenfor, og du skriver heller ikke hvem, der gør det, eller om der er nogen, der hjælper dig. Men hvis du bliver holdt udenfor flere gange, er det mobning.
Jeg gætter på, at det er noget, der sker i din klasse, og at det sikkert sker i frikvartererne.  Det er lærernes opgave at hjælpe de børn, der ikke har det godt i skolen, men tit ser lærerne ikke, hvad der sker i frikvartererne.
Derfor synes jeg, at du skal snakke med din klasselærer om det. Prøv at fortælle ham/hende, hvad der er sket, og at du bliver holdt udenfor. Hvis du synes, det er svært, kan du måske sige det til dine forældre, som kan sige det videre til din klasselærer.
Du kan også ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver om det. Så kan I nok sammen finde ud af, hvordan du bedst kan blive hjulpet.

Kærlig hilsen fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat