Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skæv tissemand

Hej BB.

Jeg er en dreng på 13 år og har et lille problem med min tissemand,

når den er slap ligner den en helt normal tissemand, men når jeg begynder at pille ved den og får rejsning går den skævt til venstre. Det er ikke meget, men det kan tydeligt ses og jeg tør ikke at spørge mine forældre om det, det er lidt pinligt.

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng,  Tak for dit brev! Det er sejt af dig at skrive dit spørgsmål til mig, nu du synes, det er lidt pinligt at tale med dine forældre om det.  Jeg kan godt forstå, at du er nysgerrig på din krop, og det er godt, at du er opmærksom på, hvordan den udvikler sig. Ligesom resten af kroppen så udvikler din tissemand sig også, derfor kan den være skæv nu og ændre sig, til du er helt udviklet. Det er helt normalt at tissemanden drejer lidt til venstre eller højre, når man får rejsning, og det er også helt normalt, hvis den bøjer opad. Så det lyder som om, at alt er, som det skal være.  Hvis du har andre spørgsmål om kroppen eller hvis der er andet, du gerne vil spørge om, er du altid velkommen til at skrive igen. Du kan også altid ringe eller sende en SMS til BørneTelefonen på 116 111. Det er gratis at ringe, og du er anonym både på telefonen og SMS’en.  De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat