Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg kan ikke tage mig sammen

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 14 år

Jeg tror, at mange kan genkende dine tanker om kroppen. For det er normalt at være forvirret omkring sin krop og udvikling, det er lige præcis i denne teenperiode, at man er mest kritisk overfor sig selv og nogle gange også overfor andre. Måske specielt fordi, at man udvikler sig i forskelligt tempo, og derfor ser forskellige ud fra hinanden.

Du kan være helt sikker på, at mange af de andre piger i klassen sidder med lige præcis den samme følelse, som du sidder med nu. Nemlig, at de ser nogle ting ved dem selv, som de ikke bryder sig om. Måske er det endda noget I kan tage op i klassen, eller til idræt, hvor det kun er pigerne? I kan måske have et tema, om kropsidealer, udseende, sundhed og selvværd?

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at det lyder som om, at du "tager dig sammen" hele tiden - hver dag faktisk. Når du oplever, at det alligevel ikke lykkedes, så tænker jeg, at det kan hænge sammen med de hårde ting, du skriver om dig selv. Måske ville det være nemmere for dig, at gøre det du gerne vil, hvis du begynder at snakke pænere til dig selv. Hvad tænker du om det? Jeg tænker også, at det er godt, at du glemmer alt om det, når du skal spise. Sådan skulle det også helst være. Hvis det fylder det hele, kan det være et tegn på, at man skal have noget hjælp til at få det bedre.

Se på dig selv som et helt menneske, der har mange forskellige nuancer. Du har en hel masse godt at byde på.

Det kan være, at du kan finde en sport eller anden hobby, som du syntes er skæg - gerne sammen med en ven. Det vil i alt fald være et godt sted at starte, at få nogle gode oplevelser. Så det ikke bare handler om motion og træning, men måske at lave noget sammen. F.eks. at gå til dans, spring, trommer, ridning eller noget andet?

Jeg håber, at du kan begynde at holde af din krop som den er, for den er helt normal, som du også skriver. Du skal ikke tabe dig. Og det er ikke nødvendigvis sundt, at træne en masse og træne hårdt, for at forsøge at lave kroppen om, fordi din krop er i udvikling. Jeg tænker derfor, at det bedste du kan gøre, er at øve dig på at værdsætte din krop lidt mere.

Jeg ved godt, at det er nemmere sagt end gjort, men jeg tænker, at det godt kan lade sig gøre, hvis du vil arbejde med det.

Du kan måske finde noget ved din krop, som du godt kan lide? Det kan f.eks. være dit hår, dit smil, eller noget du er god til. Du kan skrive de ting ned og sætte papiret op et sted på dit værelse, hvor du ser det hver dag.

Du kan også prøve, at kigge på det der hedder Headspace. Det er en gratis og anonym rådgivning, hvor man kan komme og tale om det, der er svært. Du kan se mere her: http://www.headspace.dk/ 
Afhængig af hvor du bor, er der måske et Headspace hus i nærheden.

Jeg ønsker dig alt det bedste. 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

 

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat