Brev

Højde

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære K på 13 år.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil blive lidt højere - specielt når du er omgivet af sådan nogle høje forældre. Dine forældre er dog begge højere end danskere er i gennemsnit. Derfor oplever du nok højdeforskellen som ekstra stor. 

Da du er født vietnamesisk, vil du dermed også have vietnamesiske gener, der bestemmer din højde. Så det handler meget om, hvilken højde dine vietnamesiske forældre har. Generne betyder allermest for den højde, du får. Din opvækst (miljø, kost og træning) betyder også noget, men ikke nær så meget.

Du ved måske ingenting om dine biologiske forældres højde, da du er adopteret. Men det er deres højde, der er afgørende for din højde. Det er dine gener. Din opvækst har du stadig indflydelse på, og jeg vil tro, at der er op til 4 år, før du er færdigt udvokset. Så du kan heldigvis nå at vokse  mere endnu.

Det, der kan fremme væksten er god og lang nattesøvn, sund og nærende kost og god træning. Et lille ekstra trick kan være at styrke din kropsholdning. Man kan komme til at se noget højere ud ved at have en meget rank krop. Det kan man få ved f.eks. at dyrke yoga eller lave andre former for strækøvelser, som hjælper til at holdningen er rank.

Jeg synes, det lyder som om du allerede har gjort hvad du kan, for at fremme din vækst. Jeg tør dog ikke spå om, hvor høj du mon vil nå at blive, det vil tiden vise.

Hvis det stadig betyder meget for dig at vide, kunne du prøve at snakke med sundhedsplejersken på din skole. Hun ved rigtigt meget om hvordan børn vokser. Hun har sikkert også en kurve, der viser, hvordan du er vokset gennem årene. Hun kan være god at snakke med om rigtigt mange ting.

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat