Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er det her normalt?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng 

Tak for dit brev. Jeg vil starte med at sige, at det er dejligt at høre, at I i klassen kan tale om, at I ser porno og også deler erfaringer om udløsning og sex. Det er et godt, at kunne tale med jævnaldrende om kroppens udvikling, og de forandringer, man oplever i puberteten. 
    
Du skriver, at du aldrig har fået udløsning. Men jeg bliver lidt i tvivl, om det kun er, når du onanerer til porno? Eller om du aldrig har haft udløsning? Er du fx vågnet op med sæd i underbukserne efter en "våd drøm"? 

Hvis du har prøvet at få udløsning, så kan det være, at du ikke rigtig tænder på den porno, du ser. Eller at du giver for hurtigt op? Der kan være forskelle i hvilken teknik, man bruger, når man onanerer, og også hvor lang tid det tager, før man får orgasme og udløsning. For nogle fyre varer det få minutter. For andre kan det tage over 20 minutter. Hvor lang tid mon du bliver ved, før du måske giver op? 

Du skriver, at din forhud strammer, når din tissemand er stiv. Det kan også være en grund til, at du ikke får udløsning. Det er sikkert ubehageligt og kan derfor være med til at gøre, at din oplevelse af at onanere ikke bliver god. 

Nu hvor du er gået i puberteten, skulle du gerne kunne få din forhud tilbage. Jeg tænker derfor, at det er en god ide at få lægen til at undersøge dig. Viser det sig, at din forhold er for stram, kan du få noget creme, der kan hjælpe. Så det kan sikkert ordnes meget nemt for dig. 

Du kan læse mere om forhudsforsnævring på Sexlinien, se link: http://www.sexlinien.dk/emneside-drenge/maends-kroppe/forhudsforsnaevring.aspx.

Vi på BørneTelefonen ved godt, at det kan være svært at tale med sine forældre om private ting i din alder. Overvej alligevel at tale med dine forældre, nu du går og spekulerer meget over, om der er noget fysisk galt med dig. Så vil de kunne hjælpe dig med at bestille tid hos lægen. Du kan også selv gøre det. Du finder telefonnummeret på dit sygesikringskort. 

Jeg håber, at du har fået svar på dine spørgsmål. Du er velkommen til at ringe til os, hvis du har fået flere spørgsmål. Læs også på hjemmesiden her omkring udløsning: http://www.sexlinien.dk/emneside-drenge/maends-kroppe/manglende-udloesning.aspx.

De bedste hilsner BørneTelefonen

 

 

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat