Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er 14 og har INGEN bryster

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 14 år.

Du skriver at du endnu ikke har fået din menstruation eller bryster. Det er nu helt normalt når man er 14 år, selvom det kan føles svært, når de andre piger i klassen er begyndt at udvikles. Du er i en alder, hvor du stadig vokser og er på vej i puberteten. Det varierer meget fra person til person, hvornår man kommer i puberteten. Nogle kommer det allerede når de er 10 år og andre er måske 16 år inden de kommer rigtig i puberteten. Men ventetiden kan være svær, når man gerne vil være som de andre og en del af gruppen.

Sundhedsplejersken og din læge kan ud fra ens højdekurve se om man er ved at komme i puberteten, så mit bedste råd vil være enten at kontakte sundhedsplejersken på skolen eller din læge.

En anden ting der måske kan hjælpe dig er at snakke med din lærer om det. Selvom du skriver at de ikke kan hjælpe dig på din skole, så tror jeg at det kan være godt for dig og alle de andre i din klasse, hvis I får en snak om det at være i puberteten, at føle sig forkert og at kroppe er forskellige. Jeg ved, der er rigtig mange unge mennesker, der føler at deres krop ikke er helt som de gerne selv vil have eller at kroppen ikke ligner de idealer de ser op til. Hvis man får snakket om det, kan det være man finder ud af at der er andre der har det præcis lige sådan, og det er normalt at vi udvikles forskelligt.

Du skal vide du er god nok lige præcis som du er. Det kan være svært at være tålmodig og lige nu handler det om tålmodighed og måske at få hjælp til at have fokus på noget andet end kroppen. Vi har alle noget vi er gode til og noget ved os selv som er smukt, det gælder om at få øje på det og øve os i at se det. Det lyder som om du godt kan tale med din mor, så jeg vil foreslå du måske viser hende dit brev til os og mit svar, så I sammen kan tale om dine følelser og tanker. Din mor vil også kunne fortælle dig, hvad hun synes der er fantastisk ved dig og hjælpe dig med at sætte ord på hvad du godt kan lide ved dig selv, måske har du et smukt hår, kønne øjne, er god til et fag i skolen, er en god ven? Hvad kan du komme i tanke om?

Du virker som en rigtig sød pige og en god ven. Hvis det føles lidt svært at få talt med din lærer, kan du måske bede din mor om hjælp? Nogen gange kan man have brug for lidt hjælp til at føle sig som en del af klassen og føle man trives og det har du fortjent.

Jeg håber du kan bruge mine råd.

Venlig Hilsen Børnetelefonen.

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat