Brev

Bryster

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev, hvor du skriver om din bekymring for dine brysters størrelse, og at du godt kunne tænke dig, at de snart begynder at vokse.

Jeg kan godt forstå, at du måske tænker, at det er irriterende eller måske underligt, at dine bryster endnu ikke er vokset, ligesom dine kammerater på årgangen.

Virkeligheden er, at vi ikke helt følges ad i udvikling. Det kan være svært at vænne sig til, at ens krop ændrer facon (eller ikke ændrer facon hurtigt nok), men det er en naturlig udvikling. I din alder er kroppen jo i en rivende udvikling, og du og dine venner udvikler jer i forskelligt tempo. Nogle får bryster allerede som 11 årige, og andre må vente en del flere år, førend de får bryster. Selvom man er en af dem, som får tidligt bryster, betyder det ikke noget for, hvor store brysterne bliver.

Det er det samme med udviklingen i højden. Nogle piger og drenge skyder i vejret og bliver høje allerede som 12 årige, mens andre først vokser i højden som 14 årige, og de bliver måske endda højere.

Jeg kan desværre ikke fortælle dig andet, end du sikkert allerede har hørt, nemlig at du må vente til dine bryster vokser.

Men det jeg kan fortælle dig omkring puberteten er, at alle vokser i eget tempo, og de fleste piger og drenge døjer med forskellige problemer omkring puberteten. Nogle af de ting, der kan irritere piger og drenge i den tid, kan være bryster, pubeshår, sure tær, stemme der knækker og går i overgang, bumser, højde – både høj og lav.

Du spørger, om din karate træning kan være årsag til din manglende bryststørrelse. Man siger, at en pige på din alder skal have en times aktiv træning om dagen, her tæller det også med, hvis I har en aktiv sport i skolen. Hvis du træner 3 eller 4 timer dagligt, hvor du virkelig sveder og træner hårdt, så kan det måske have en indflydelse på, hvornår du får bryster og starter menstruation. Men det er nok bedre, at en læge rådgiver dig om det, så måske kunne du prøve at snakke med din læge om det?

Du kan også starte med at snakke lidt med skolens sundhedsplejerske. Hun har som regel en træffetid på skolen, hvor man kan komme til at snakke med hende. Hun ved en masse om kroppens udvikling og kan være god at snakke med om alt muligt - også de bekymringer du har.

Kærlig hilsen

BørneBrevkassen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat