Kære pige på 15 år
Mange tak for dit brev. Sikke et svært dilemma du står i. Jeg kan godt forstå, at du har brug for nogle gode råd. Det var godt du skrev ind til BørneTelefonen og delte dine tanker. Når man står i en situation som din, kan man godt komme til at føle sig helt alene – og sådan skal det ikke være, for det er lige præcis nu, at du har brug for nogle omkring dig, som støtter dig.
Jeg ved ikke om der er nogen, der ved at du er gravid? Ellers skal du ringe til din læge og fortælle det. Og også gerne til dine forældre.
Jeg vil starte med at fortælle dig, at jeg ikke kan svare dig på om, du skal have en abort eller ej. Det kan dine forældre og en læge bedre hjælpe med at finde ud af. De kender dig.
Det kan også være en lærer på skolen, en moster, en venindes mor eller måske en anden på skolen, fx sundhedsplejersken. Måske du kunne dele dine bekymringer med dem? De kender dig godt, og kan måske vejlede dig i hvad den bedste beslutning er for dig. Du kunne vise dem dit brev til børneTelefonen, så de kan forstå alle dine tanker.
En mulighed kan også være at kontakte mødrehjælpen – de har mange erfaringer med at rådgive unge gravide. Du finder et direkte link her: https://moedrehjaelpen.dk/forside/det-goer-vi/radgivning/
Det er nemlig dit eget valg, selvom det er et svært valg at tage selv. Jeg kan fortælle dig, at hvis du ikke selv ønsker en abort, er der ingen der må tvinge dig til det.
Når jeg læser dit brev, lyder det som om du er i tvivl om, hvad den rigtige beslutning for dig er. Er det mon rigtigt forstået? Det lyder for mig som om, at du har nogle bekymringer omkring at skulle være mor og samtidig gøre skolen færdig. Du skriver, at du ikke kan passe skolen, hvis du får barnet. Måske du kan snakke med din lærer eller skoleleder om det.
Jeg tænker, at de også ønsker, at du gør skolen færdig. Ofte vil det være sådan, at man holder barsel i et år sammen med barnet. Så ville du komme til at gøre 9. klasse færdig med dem på årgangen under dig. Men det ved din lærer og skoleleder meget mere om.
Du skriver også, at du er bange for, at barnet bliver taget fra dig. Og at du aldrig må se barnet igen. Det kan jeg godt forstå, gør dig i tvivl om din beslutning om at få barnet eller ej.
Det er et stort ansvar at blive forældre. Man kommer til at skulle tilsidesætte sig selv og sine egne behov og samtidig skal man kunne skabe tryghed og nærvær over for et lille barn. Det kan være svært når man er teenager. Og derfor ender nogle unge forældre med at få anbragt deres barn i en plejefamilie. Det er en stor sorg at få fjernet et barn.
Der er også unge mødre, der ender med at blive rigtig gode forældre. Og aldrig får deres barn fjernet. Jeg tror derfor du skal overveje, om du er klar til at tilsidesætte dine egne behov for barnets. Hvis du er, skal du nok blive en god mor efter lidt øvelse.
Det er også en vurdering som skal tages sammen med din familie og sundhedsvæsenet og kommunen, der kan guider og støtter dig til at tage din beslutning.
Det kan også være at du får lyst til at snakke mere med BørneTelefonen om dine overvejelser omkring at være ung mor. Du kan ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller chatte med en af vores rådgivere. Der kan vi nogle gange bedre komme med præcise forslag til, hvad du kan gøre, og du kan fortælle os, om vores råd er hjælpsomme, eller om du har brug for nogle andre forslag.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
