Brev

Krænket, Voltaget og Gravid.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tak for dit brev, hvor er det altså godt, at du skriver og spørger om hjælp til noget så svært. Det er rigtig vigtigt, at du får noget hjælp! Det er helt almindeligt at have de følelser, som du har, men det er vigtigt, at du ved, at det der er sket aldrig kan være din skyld. Henden damen fra Folkekirkens Nødhjælp gjorde hun mon noget for at hjælpe dig eller skaffe hjælp til dig bagefter? Var du mon på skadestuen eller noget andet? Du skriver ikke noget om det i dit brev, så jeg går ud fra, at du måske ikke har snakket med nogen om det overhovedet?

Det er selvfølgelig rigtig vigtigt, at du får fortalt det til din mor hurtigst muligt, så I kan tage til lægen og du kan blive undersøgt i forhold til din graviditet. Jeg tænker også, at I skal snakke med lægen om, at du får nogen psykologsamtaler, så du kan få bearbejdet de ting der er sket. At du skærer i dig selv, er netop et tegn på, at du ikke har bearbejdet tingene og det kan en psykolog hjælpe dig med. Hvis du synes, at det er svært, at sige det til din mor, kan du vælge, at skrive et brev til hende, hvor du fortæller historien og at du er gravid. Du kan også vælge, at fortælle det til en anden voksen først, som du har det godt med og så kan han eller hun hjælpe dig med at fortælle det til din mor. En ide er at du viser din mor dit brev til os og mit svar, det kan være et godt udgangspunkt til en svær men vigtig snak.

Hvis du synes, at begge dele virker uoverskuelige lige nu, så synes jeg, du skal skrive eller ringe til BørneTelefonen på 116111 eller logge på chatten på vores hjemmeside. Her sidder der en masse rådgivere og de kan give dig flere god råd til, hvad du kan gøre og de kan også bare lytte, hvis du har brug for at snakke om tingene.

Angående dit spørgsmål om drengen kan være far til barnet, så er det ret usandsynligt. Drenge så unge, har sjældent udviklet sig og producerer ikke sæd, der kan gøre en kvinde gravid. Jeg kan dog godt forstå, at du tænker over det, men lige nu synes jeg, at du skal prøve, at skubbe tanken til side og så finde den bedste måde, at fortælle din mor om det - både oplevelsen, graviditeten og at du er begyndt at cutte. Og husk at vi sidder altid klar på Børnetelefonen med hjælp, gode råd og ideer til hvem du kan søge mere hjælp hos.

 De bedste tanker fra BørneTelefonen.

Er du bange for at du er blevet gravid? Få gode råd her

Hvis du har haft ubeskyttet sex og er bange for, om du måske er gravid, kan det være, du har spørgsmål som: Hvordan ved jeg, om jeg er gravid? Hvornår kan jeg tage en graviditetstest? Har lægen tavshedspligt? Kan jeg tage en fortrydelsespille?

 

Her på siden kan du få hjælp ved at prøve guiden, læse gode råd eller breve fra andre unge. Du kan også se, hvilke rettigheder du har, hvis du skal tale med din læge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat