Sommerferie
BREV
Hej brevkasse.
Jeg er sådan en som ellers ikke savner. Men lige i sommerferien har jeg det svært fordi at der er en dreng fra min klasse som jeg er rigtig forelsket i og han er også forelsket i mig????
Men jeg savner ham rigtig meget jeg tænker stort set på han hvert 5 minut.
Det er meget rat engelig men der begynder at være flere og flere mellemrum imellem tankerne om ham og jeg er bange for at jeg på et tidspunkt kommer til at glemme ham helt eller bare være ligeglad, og det har jeg ihvertfald ikke lyst til at gøre.
Kh den savnene pige på 11 år
Håner på et svar men det må godt tage tid sommerferien er jo lang.
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Kære pige 11 år,
Først tillykke med forelskelsen!
Og du har ret.
Det er skønt at være forelsket, og rigtig rart at gå og tænke på den, man er forelsket i. Især når man som du, er så heldig at forelskelsen er gengældt.
Men som du også selv skriver, så er sommerferien lang. Og jeg tror faktisk, det vil være umuligt at tænke på en anden, næsten hele tiden, i over en måned!
Så det er helt naturligt, at du begynder at tænke på andre ting end ham i løbet af ferien. Og at du i perioder glemmer ham. Og måske ikke kan helt kan mærke hvor glad du er for ham.
Det sker ikke, fordi du er ligeglad. Men bare fordi det er så længe siden, I sidst har set hinanden.
Når I mødes i skolen igen efter sommerferien, så vil du jo huske ham igen. Så vil I kunne tale om jeres sommerferie. Og du kan finde ud af, om forelskelsen fortsætter, holder pause eller er glemt.
Jeg håber, du får en dejlig sommer, nyder forelskelsen og alt det andet, du oplever i din ferie.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
Videoer om kærlighed
Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!
Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.