Slå op eller blive sammen?
Hej jeg står i det dilemma at jeg virkelig er i tvivl om jeg vil forsætte mit forhold med min kæreste.
Jeg går i 2.g og hun min kæreste går i 3.g, som er ved at afslutte gymnasiet.
Min tvivl ligger i tanken om det er tid til at gå fra hinanden, og gå hver sin vej.
På den måde behøves vi heller ikke at støde ind i hinanden på skolen (hvis det er at vi slår op).
Jeg går med en følelse af at det er et kapitel jeg skal afslutte, og jeg har brug for at gå min egen vej og stå på egne ben.
Jeg vil gerne have et sidste gymnasie år, der kun handler om mig, hvor jeg kan afprøve ting, finde mig selv og opleve med mine venner. På den anden side elsker jeg at være sammen med min kæreste, og har rigtig svært ved at gøre det forbi. Hun gør mig glad, hvilket gør at det er en svær beslutning at tage.
Jeg føler dog at hun på en måde holder mig tilbage fra et vildt ungdomsliv, men jeg er også i tvivl om det er min egen lidt fordrejede og forvirrede tankegang der skaber de her unødvendige tanker.
Jeg har fortalt hende om mine følelser, men ved ikke hvad jeg skal gøre, og samtidig går hun og venter på at jeg skal beslutte mig.
Kh
Videoer om kærlighed
Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!
Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.