Brev

Jalousi og kæresteproblemer

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 15 år

Hvor er det godt du skriver, for det lyder til, at “det lille problem”, som du skriver, alligevel fylder meget for dig og gør dig rigtig ked af det.

Det vil være rigtig svært for mig at fortælle dig, om du skal slå op eller blive i forholdet. Kun du ved, hvad der er det rette at gøre. Men jeg vil rigtig gerne dele med dig hvad jeg tænker, og måske kan du bruge mit svar til at blive mere sikker på, hvad du skal.

Jeg synes, at det er dejligt for jer begge, at I er så glade for hinanden, og at jeres forhold har varet så længe.  Tillykke med det.

Jeg ved fra mange børn, unge og voksne mennesker, at forelskelse kan være den bedste følelse! Den giver en en masse sommerfugle i maven, man kan føle sig let i kroppen – man føler sig tryg og glad. Nogle føler samtidig også at deres hjerte er mere åbent, når man har så stærke følelser som både forelskelse og kærlighed kan være.

Denne åbenhed kan være med til, at man er mere sårbar – altså lettere kan blive ked af det. Man kan også være bange for at miste den person, som betyder så meget for én. Når man oplever at være jaloux, kan det netop være udtryk for, at man er bange for miste det, som betyder meget for én.

Jeg ved fra andre, at jalousi virkelig kan gøre ondt. Nogle fortæller, at det kan føles som at få en kniv lige i hjertet, eller salt drysset i et sår. En smerte som er usynlig for andre, men som kan fylde utrolig meget i hele ens krop og sjæl – og være svær at komme af med igen.

Mon du kan genkende noget af dette? Det kan i hvert fald være mega ubehageligt.

Jeg synes, at det er rigtig godt, at du har været ærlig overfor din kæreste og fortalt om dine følelser. Det kan have stor betydning for et forhold, at I tør og kan være ærlige overfor hinanden.

Din kæreste har også lyttet til dig og du ved, at han ved, hvordan du har det. Men alligevel kommer han til at sige og gøre ting, så du bliver ked af det.

Jeg kan læse, at du føler, at han er ligeglad og ikke tager hensyn. Det ender med, at du når at blive rigtig ked af det. Jeg forstår godt, at du bliver såret, især hvis du føler, at han kan gør det med vilje.

Hvis han holder rigtig meget af dig, så kan det være svært at tro, at han vil såre dig med vilje.

Men har du mon sagt det til ham? Altså at du føler, han ikke tager hensyn og i stedet gør det med vilje? Jeg håber du tør sige det til ham direkte.

Måske kan hans svar være med til, at du bliver mere klog på, om jeres forhold er værd at fortsætte med. Hvis han nægter, at det er med vilje, og han lover at tænke mere over det en anden gang, kan det være med til, at du lettere kan sige det til ham, hvis det sker igen.

Jeg ved ikke hvor mange gange igennem jeres forhold, at du har oplevet, at det er sket – altså at du er blevet jaloux. Så ved ikke hvor mange chancer, du har givet ham.

Men jeg kan foreslå dig at skrive lidt dagbog, i forhold til jeres forhold. Forsøge at lave lidt regnskab med dagene I er sammen, i forhold til om du er glad eller ked af det, når I er sammen.

Så bliver det måske mere synligt for dig, hvordan det er for jer. Om han gør dig mere glad eller ked af det. Så kan du  henover den kommende tid blive mere klar over, om du skal slå op eller blive sammen med ham.

Mon det lyder som en ide, der kan hjælpe dig i forhold til, at du føler dig forvirret?

Vi får som sagt mange breve om det med at være jaloux. Derfor ligger der også en masse råd, fra både andre børn og os på vores hjemmeside.

Jeg vil foreslå dig at indsætte ordet: ” jalousi” i  søgefeltet på hjemmesiden, så vil der dukke breve og svar op, og andre ideer som måske kan hjælpe dig.

Du skal i hvert fald vide, at du ikke er alene om at have det på den måde.

Jeg håber meget, at mit svar kan hjælpe dig på vej til at blive klogere på din beslutning.

Du er altid velkommen til at skrive igen eller ringe/smse/chatte med os på 116111.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat