Ulykkeligt enebarn

Kære pige på 14 år

Tak fordi du skriver herind til brevkassen, jeg er glad for at du skriver herind om dit problem, for det kan måske føles lidt bedre at få “snakket” om de savn du oplever, ved ikke at have søskende. Og selvfølgelig tager vi dig 100% seriøst, uanset om man kan gøre noget ved problemet, så er følelsen af at være mega ked af det over ikke at have søskende, meget virkelig for dig. Du er rigtig god til at sætte ord på, hvad det betyder for dig.
Når du skriver at du savner søskende at dele dine tanker, minder og følelser med, så kan jeg rigtig godt forstå, hvad du mener. Som søskende lærer man hinanden at kende, på godt og ondt og fra inderst til yderst. At have et så dybt kendskab til et andet menneske og omvendt, at et andet menneske har et så dybt kendskab til en selv, er noget helt specielt. Der er ingen tvivl om, at det kan være fantastisk, men det kan bestemt også være det modsatte af fantastisk, nemlig virkelig svært og nærmest et mareridt for nogle.
At savne nogen at dele tanker, minder og følelser med er en stærk følelse, og en meget naturlig følelse. Vi har næsten alle sammen behov for at føle os som en del af en gruppe. Nu ved jeg godt, at en gruppe og søskende, ikke er det samme, men der er alligevel nogle fællestræk som jeg godt vil fortælle dig lidt om.
I en gruppe skal man forholde sig til de andre som en flok, men også de enkelt personer, der er i gruppen. Man lærer at rumme mange forskellige personligheder, og samarbejde også med personer man måske har svært ved at omgås. Der vil altid i en gruppe, være nogen man kan med og nogen man ikke kan med, og det giver rigtig god mulighed for at man kan udvikle sig, lidt ligesom den måde man lærer at udvikle sig på i en søskendeflok.
I en gruppe, er der mulighed for at finde gode venner som man kan dele oplevelser med, fordelen ved en gruppe er netop, at I gruppen er der mange forskellige personligheder, så der er gode muligheder for, at der er en eller flere personer, du kan blive venner med.
Hvilken gruppe skal man vælge? Måske vil en gruppe, hvor der er masser af dynamik og fysisk aktivitet være noget for dig, det kunne være: Volleyball, håndbold, fodbold, rollespil, teater eller det kunne være grupper med knap så meget fysisk udfoldelse.
Når man vælger en gruppe, så er det selvfølgelig bedst, hvis man vælger ud fra interesse, men nogle gange ændrer ens interesse sig, og man har lyst til noget andet. Hav tålmodighed med at finde den rigtige gruppe for dig, måske er den første du vælger ikke den rigtige og du må prøve igen. Jeg tænker at det er godt at give en ny gruppe lidt tid, inden man tager beslutningen om, at man ikke kan lide at være der. Det kan godt være at det tager op til 6 måneder, før end man rigtig kan mærke, om det er et godt match.
Du spørger til hvordan du kan starte en samtale og hvordan du kan snakke om det. Jeg tænker at det nok vil være en god ide at finde en voksen, som du stoler på vil tage dig alvorligt. Det savn du beskriver, kan måske bunde i et behov du har ,som ikke bliver opfyldt fra andre. Eksempelvis en ensomhedsfølelse. Jeg tror det vil være godt for dig at få fortalt, hvordan du har det, måske flere gange. Måske kan du komme i tanke om en venindes mor eller en pædagog du kan snakke med? Måske kan du fortælle din mor igen, hvordan du har det, eller måske vise hende dette brev og svar?
Som du selv skriver, så er det ikke et nemt problem at løse, men jeg tænker, at hvis du måske, hen ad vejen, kan få vendt tankerne lidt, og du ser på din situation således, at du har nogle muligheder for at bruge dine nuværende og fremtidige venner , dine kusiner og fætre, som din udvidede familie, så håber jeg at det vil være lidt lettere for dig at bære at du er enebarn. Det kan også være, at du kan arbejde som medhjælper fx i en gymnastikforening på et hold med små børn, eller som barnepige for nogle mindre børn. Måske være den, der henter dem fra børnehave. Det er jo tit noget en storesøster eller storbror også gør. Du kan fx hænge et opslag op i supermarkedet eller i en lokal avis, eller spørge dine forældre om de kender nogen, som har brug for en barnepige. Vil det mon kunne give dig en følelse af, at være en slags storesøster. Det kan du tænke over, om barnepige vil være noget for dig
Du er selvfølgelig velkommen til at ringe til BørneTelefonen og snakke med vores søde rådgivere på telefon 116 111 eller chatte med os.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen