Brev

Søsters veninde med til begravelse

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Du og din familie er gode til noget, som mange mennesker kan have svært ved, nemlig at tale om døden. At du både taler med din familie og dine venner om døden er vigtigt. For døden er noget naturligt, og derfor er det også noget, vi mennesker har brug for at kunne tale om.  

Du skriver, at din morfar har haft et godt og langt liv, og selvom døden er noget naturligt, så kan det alligevel være smadderhårdt at acceptere. Når man mister en kær person, skal man bagefter finde ud af, hvordan personen kan ”leve videre”, så minderne og alt det, man har oplevet og lært af personen ikke bare gemmes væk. Det er tit noget, der kan være lidt svært, for mange mennesker vil gerne passe på den, der har mistet – og det kan medføre, at man måske slet ikke taler om de døde. Og det gør tabet endnu sværere. Derfor kan din søsters venindes deltagelse måske være med til, at din søster har en, hun også kan tale med bagefter.    

Jeg kan forstå, at du synes, det er mærkeligt og lidt grænseoverskridende, at der skal nogen med til din morfars begravelse, som aldrig har mødt ham. Det er jo jeres sorg, og jer, der har mistet. Men det er faktisk ikke ”ualmindeligt”. Til en begravelse kommer man, fordi man ønsker at tage afsked med en person, som du også selv skriver.  Men man kan også deltage, hvis man gerne vil støtte nogle af de mennesker, som har mistet en kær person. Så i stedet for at tænke, at det er mærkeligt, kan du måske prøve at vende det om og tænke, at der er nogen, der har lyst til at være der for dig og din familie, og det er da betydningsfuldt. Bagefter har I også nogen at dele oplevelsen med, og det kan måske give en god anledning til at fortælle noget om jeres morfar og dermed sørge for, at han altid vil være en del af jeres liv. Også den dag han ikke er her længere. Du kan jo prøve at se, om det kan hjælpe, hvis du ser på deltagelsen på den måde.. 

Og selvom din søsters veninde kommer med, så kommer dagen ikke til at handle om hende. Det vil altid handle om din morfar og jer, der er tættest på. Det er jo jer, der skal have en god dag, hvor I får taget afsked med jeres morfar. Jeg tænker, at det ville kunne hjælpe dig at have fokus på jeres afsked med morfar. Jeg ved ikke, hvordan din morfar har det, men hvis du har mulighed for det og lyst, kan du jo overveje, om det er noget, du kan spørge ham om. Du kan også prøve at tænke på, hvordan du tror, han ville svare?! Mon det ville være noget, han syntes var mærkeligt, hvis hun var med? 

Afslutningsvis tænker jeg, at du måske kan tage en snak mere med din mor og fortælle hende, at du tænker meget på begravelsen, så I kan snakke lidt mere om det. Det kan også være, I kan tale lidt om døden og begravelsesritualer i skolen - for der findes faktisk rigtig mange forskellige måder at tage afsked med en død på. Fx findes der kulturer, hvor man holder en fest for de døde. Det kan tit være lidt interessant at lære mere om, hvordan døden også kan ses på.  

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Husk også, at du altid kan ringe og snakke med BørneTelefonen på 116111. 

De varmeste hilsner
BørneTelefonen  

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat