Kære pige på 14 år
Tak for dit modige brev. Hvor er det godt, at du har skrevet til brevkassen, så du kan få noget hjælp.
Du skriver, at du har fortrudt det, der er sket, og jeg tænker, at du skriver sådan, fordi du godt kan mærke og også ved, at det både er forkert og ulovligt, det din far har udsat dig for. Derfor er det også vigtigt for mig at sige, at du ikke har gjort noget forkert, du skal fortryde – du har nemlig slet ikke ansvar for det, der er sket.
Det kan være rigtig svært for et barn at sige fra overfor sin far. Og det kan også være rigtig svært for et barn at mærke, hvad det egentlig selv har lyst til. Ligegyldig hvad du har følt, og hvordan du har været overfor din far, har du ikke gjort noget forkert. Det har din far.
Du skriver, at du er bekymret for, at din mor skal finde ud af det. Jeg ved fra andre børn, der har oplevet noget lignende, at det er normalt at føle skam over det, der er sket. Mange er også bange for, hvad der kan se med deres far, hvis nogen finder ud af det. Måske er det derfor, du ikke har lyst til at din mor skal finde ud af det?
Men, jeg tænker også, at det er en meget svær hemmelighed for dig at gå med alene. Og selvom det er svært, ved jeg, at det kan være en stor lettelse at tale med nogen om det. Og så er det jo også vigtigt, at det ikke sker igen – derfor er der nogle voksne, der nu skal hjælpe dig. Og derfor er det godt, hvis du får fortalt det til nogen.
Det er ikke sikkert, at du har lyst til at tale med din mor om det – det kan jeg godt forstå kan være svært. Men du kunne alligevel tænke over, om hun vil kunne hjælpe dig. Ellers kan du overveje, hvilken anden voksen, du vil føle dig tryg ved at gå til.
Måske kunne det være en lærer fra din skole, som du har tillid til. Det kunne også være en af dine veninders forældre. Eller sundhedsplejersken på din skole. Mange synes, det er rigtig svært, at få fortalt, hvad der er sket – derfor kunne du også blot vise dit brev og mit svar til en voksen.
Du skal vide, at i det øjeblik du fortæller om det til en voksen, som kender dig, så har de voksne pligt til at handle på den information og bede kommunen om at hjælpe dig. Det fortæller jeg dig, fordi det er vigtigt, at du ved, at du og din familie kan få noget hjælp.
På Børns Vilkår har vi også noget, der hedder en bisidder. En bisidder er en voksen, som kan hjælpe dig med selv at tale med kommunen. For at få en bisidder, kræver det, at du opgiver din anonymitet. Du er velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111, så kan du høre lidt mere om, hvordan en bisidder kan hjælpe dig. Det er gratis og anonymt at ringe til os.
Der findes også en telefonrådgivning, som rådgiver børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb. Måske det kunne være noget for dig? Det er også anonymt. Du kan læse lidt mere om dem her: http://socialstyrelsen.dk/born/overgreb/siso/telefonradgivning.
Jeg håber, mit svar har givet dig lidt mere af det mod, som du har brug for, og at du derfor føler dig klar til at søge hjælp hos en voksen. Du er altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen igen.
De kærligste kram og tanker fra BørneTelefonen
