Brev

Mors sex-legetøj

Jeg har fundet en skuffe med meget sex-legetøj i min mors værelse.

Jeg fandt ud af det da jeg sammen med mine to bedste venner -en pige og en dreng- om drengene skulle være piger, og pigen en dreng. Min drengeven så det, og sagde det til veninden og de har lovet ikke at sige det men det er meget irriterende da min mor og far jo ikke er skilte.

Jeg vil gerne sige det til min storebror men jeg tør ikke.

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13
Tak for dit brev. Det er rigtig fint at du skriver til os, når du er blevet bekymret over dit og dine venners fund af sexlegeløj i din mors skuffe. Du skriver, at det er irriterende, fordi dine forældre jo ikke er skilte. Måske tænker du, at din mor på en måde er din far utro ved at bruge sexlegetøj? Eller kan det være, fordi du tænker, at det kun er skilte, som bruger sexlegetøj – og gifte voksne har hinanden at have sex med?

Det kan være helt almindeligt at ægtepar kan bruge sexlegetøj sammen. Der er ikke noget galt med din mors og fars forhold. Måske kan det tværtimod betyde, at de nyder at have sex sammen, og hvis det er tilfældet er det jo rigtig godt, for så må de nok være glade for hinanden. Men jeg forstår også at det kan være ubehageligt for dig at tænke på at de har et sexliv. Der er bare nogen ting, som man ikke har lyst til at vide om sine forældre – nærmest ligegyldig hvilken alder man har. Din mor havde nok heller ikke tænkt, at du og dine venner ville rode i hendes skuffer og finde hendes sexlegetøj. Dine forældres sexliv er dog noget, som hører deres privatliv til. Noget, som de gerne må have for sig selv. Måske du kan tænke, at den måde dine forældre lever deres sexliv på, er deres egen sag, og noget som du ikke behøver at skulle forholde dig til. Du kan tænke: "hov der kom jeg vist til at bryde ind i mine forældres privatliv, og opdage noget om deres sexliv, som jeg ikke havde brug for at vide”. Hvis du har et godt og åbent forhold til dine forældre og føler trang til det, så kan du måske fortælle dem det. Men du kan også vælge at tage det som en erfaring i, at det ikke er en god ide at kigge i andres skuffer uden at have fået lov til det. Det er også rigtig fint, at dine venner har lovet ikke at sige det videre til andre, for på den måde respektere de også dine forældres ret til at have et privatliv, hvor den måde, som de har sex på, faktisk ikke kommer andre ved.Du skriver, at du gerne vil sige det til din storebror, men at du ikke ved hvordan. Måske kan du vise ham dette brev, som du har skrevet og mit svar, hvis det er svært for dig at snakke om det. Jeg tænker, at det nok kan være rart for dig at snakke med nogle om det. Du kan også vælge at snakke med nogle, som ikke har direkte noget at gøre med din familie. Du kan f.eks. ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller du kan kontakte rådgiverne på www.sexlinien.dk. 
Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat