Brev

Mor og far har sex :-(

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Mange tak for dit brev.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du har brug for at få snakket med nogen om de ting, der sker i dit liv.

Først vil jeg sige, at det selvfølgelig er en helt naturlig ting, at voksne mennesker har sex med hinanden, men det skal selvfølgelig ikke ske foran dig… I dit brev kan jeg ikke læse, om det var med vilje, at de gjorde det foran dig, eller om du tilfældigt opdagede dem…? Jeg tænker, at det nok måske er den sidste, så det vil jeg basere mit svar på…

Det er helt klart en ubehagelig oplevelse for et barn at se voksne have sex med hinanden… De er jo intime sammen på en måde, som børn ikke kender dem… Jeg tænker, at du måske har brug for at få fortalt din mor og måske din far om det her, så de ved, at du synes, det er meget ubehageligt… På den måde forstår de måske, at de skal være mere opmærksomme på at låse døren eller finde andre tidspunkter i fremtiden…

Jeg er godt klar over, at det måske er svært at få sagt, men måske er det nemmere at skrive dem et brev. Fortæl dem, hvad det gør ved dig, når du skal se eller høre, at de har sex… Spørg dem, om de ikke vil tage hensyn til dig fremover…

Du skriver i brevet, at dit forhold til dine forældre er lidt problematisk… Du fortæller, at din far drikker alkohol… Jeg kan ikke læse ud fra dit brev, hvor meget det er, og hvor ofte det er… Men hvis det er et problem i din familie, tænker jeg det er vigtigt, at du får snakket med din familie om det… Måske kan ovenstående brev også indeholde det emne…?

Hvis forældre drikker for meget, kan kommunen hjælpe dem med at holde op med at drikke. Det har kommunen faktisk pligt til at hjælpe med, hvis de får at vide, at en far eller mor drikker for meget. Kommunen har rigtig søde og dygtige folk til at hjælpe din far, så hele familien kan få det bedre. For det påvirker desværre alle i familien, når en af de voksne drikker for meget.

Hvis kommunen skal have at vide, at din familie har brug for hjælp, kan du ringe til dem selv, eller du kan måske få en voksen til at hjælpe dig med at ringe til kommunen. Det kan være, du har en sød lærer, en klubmedarbejder, en nabo eller en moster, som du stoler på, og som du vil kunne fortælle, at du synes din far drikker for meget. Så kan den voksne hjælpe dig med at få det fortalt til kommunen, så de kan sørge for, at din far får hjælp.

Du kan også ringe til Børnetelefonen på 116 111, hvor der sidder en rådgiver klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 11-23 og i weekenden fra kl. 11-19. Her kan du både snakke problemerne igennem - og du kan få hjælp til at kontakte kommunen, hvis du beslutter dig for det. Men du kan også bare være anonym og bruge det til at få vendt tankerne lidt med en sød voksne, der lytter og forstår dig.

De bedste ønsker BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat