Brev

Misundelig på min lillesøster

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 13 år.

Hvor er det et ærligt brev, du har skrevet om dig og din lillesøster. Og jeg kan da godt forstå, at du bliver lidt irriteret på hende, når hun sådan løber lige i hælene på dig, og oven i købet er ved at overhale dig ind imellem (med læsning og højde fx).

Nu er Harry Potter jo noget, der bliver læst og elsket af virkelig mange børn verden over, så det er svært at forlange, at hun skal holde sig fra det. Måske kan du vende det inde i dit hovede til, at det er dig, der har inspireret din søster til at komme i gang med at interessere sig for det samme som dig. Hun ser sikkert dig, som sit store forbillede og vil derfor gerne gøre alt ligesom dig.

Jeg synes det er sejt, at du har snakket med dine forældre om det, men måske bliver du nødt til at tage endnu en snak med dem, hvor du forklarer dem en gang til, at du mener det alvorligt. Det ER vigtigt for dig, at der bliver gjort forskel på dig og din lillesøster. At du fx får lov til noget, som hun ikke må, fordi hun er den lille. At du bliver betragtet som den store. Du skal jo ikke føle,at du lever i skyggen af hende.

Jeg håber, at dine forældre ikke mener noget ondt med det, når de  giver hende en ny stor cykel. De er sikkert også stolte af, at hun læser så godt. De tænker ikke over, at de kommer til at såre dig ved at gøre, som de gør.

Måske kunne du vise dem dit brev og svaret her, så vil de måske bedre forstå, hvor meget det faktisk betyder for dig. Jeg er sikker på, at de vil blive stolte af dig over, at du formulerer et brev og søger om hjælp. Måske viser de brevet til din lillesøster, så hun også kan lære DET af dig. Det er ofte lettere at være den lille, fordi den store har trådt stierne for en. Det er den store, der ligesom skal 'oplære' forældrene, tage kampene og bane vejen for de mindre.

Jeg tænker, at du på længere sigt vil komme til at føle dig som storesøster for din søster. Måske bliver hun højere end dig, måske kommer hun til at læse hurtigere end dig, men du har altid levet tre år længere end hende, og hun vil aldrig kunne overhale dig. Du har et forspring på så mange andre områder.

Jeg håber, at du hen ad vejen vil kunne glæde dig over, at I er tætte på hinandnen og over, at hun tilsyneladende ser så meget op til dig, at hun gerne vil det samme som dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat