Min stedmor

Kære K

Jeg har læst dit brev, og jeg kan godt forstå, at du er ked af det, og at du ikke aner, hvad du skal gøre. Det er flot, at du bliver ved med at forsøge at løse det, ligesom du gør nu ved at skrive herind.

Hvis man ikke taler med nogen om det, så er det meget tit sådan, muligheden for at løse problemet bliver mindre og mindre – så thumbs up til dig fordi du nægter at give op!

Jeg vil foreslå dig at finde en voksen fra din familie, som du kender og har så meget tillid til, at du tør fortælle ham/hende om de samme ting, som du har skrevet herind om. Hvis du kan finde en, som også kender din far, tror jeg,vil det være rigtig godt. Det er nok vigtigt, at du prøver på at fortælle om dine oplevelser, og om de følelser du får, når tingene går skævt.
Hvis du ikke kan finde en i familien, kunne du måske forsøge dig med en voksen fra skolen, eller en af dine veninders forældre. Kan du mon det..?

Jeg er ret sikker på, at din far godt ved, at der er noget galt. Sådan er det i hvert fald ofte, når nogen i en familie ikke kommer så godt ud af det med hinanden. Men det er ikke sikkert, at din far ved hvad der er galt, eller ved hvad han skal gøre ved det.

Nogle gange kan forældre prøve på at glemme de grimme ting, fordi de egentlig bare gerne vil være glade og gerne vil have, at deres børn og familie er glade. Det virker bare ikke, at se den anden vej når der er problemer, det har du allerede fundet ud af. Jeg tror, det vigtigste er, at du får talt med en, som kan prøve på at forstå dig og hjælpe dig uden at han eller hun selv bliver ked af det.

Du fortæller, at du ikke tør sige noget til din far, fordi du er bange for at gøre ham ked af det. Jeg kan godt forstå, du ikke har lyst til at gøre din far ked af det. Men omvendt så tænker jeg, at det her går dig så meget på, at det ikke er rimeligt, at du så går alene rundt og er ked af det.
 
Jeg tror, at der på et eller andet tidspunkt skal tales med din far om det. Det kan sikkert ikke undgås, at han bliver ked af det.

Men jeg gætter på, at det han bliver ked af, ikke er det, du eller en anden voksen fortæller ham. Jeg tror han bliver ked af det fordi, han ikke har opdaget det, eller fordi han ikke har kunnet gøre noget ved det før nu. Alt det her er selvfølgelig noget jeg gætter på, men jeg tror, at han bagefter, vil blive utrolig glad for endelig at have fået det at vide.

Jeg ønsker dig alt godt, og jeg håber I får løst problemerne. Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive herind igen, eller du kan ringe til BørneTelefonen og snakke med en voksen. 

Mange kærlige hilsner fra BørneBrevkassen