Brev

Må jeg bo hos min mormor selvom jeg har forældre?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 13 år.

Det lyder som om, der er rigtig mange voksne og børn, der skal have en hverdag til at fungere i din familie. I dit brev skriver du ikke noget om, hvad det er ved din storebror, der gør, at du ikke kan lide at være sammen med ham. Men i hvert fald, tænker jeg, at det må være meget ubehageligt for dig.

Måske har du allerede forsøgt det, siden du tænker, at det bedste vil være, hvis du kan flytte til din mormor? Men er det noget, du kan tale med ham om? Eller måske kan tale med din mor om? Det lyder som om, det er nogle ting jer søskende imellem, der gør, at I bor ved hver jeres forældre..? Jeg kan ikke vide det, men hvis det er sådan, kan det til tider hjælpe at tale om forholdene igen.

Rent juridisk er det ikke forbudt for dig, at bo ved din mormor, hvis dine forældre kan blive enige om det. Men det er ikke noget, du bare selv kan vælge. Der er dog alligevel mange ting, der spiller ind på en sådan beslutning, så jeg forestiller mig, at du nok også kunne have glæde af lidt mere direkte rådgivning, end jeg kan give dig her i brevkassen...

Det er sikkert rigtig hyggeligt for dig at være ved din mormor, og måske er der meget mere tid til dig ved hende. Jeg ved ikke, hvor gammel din mormor er, og om hun er frisk nok til at du kan bo ved hende og om hun føler, at hun kan give dig den støtte og omsorg, du har brug for. Der vil jo nok også være forskel på at besøge hende, også bo ved hende fast. Men i hvert fald så tænker jeg, det kunne være godt, hvis du i første omgang talte med hende om dine overvejelser. Kan du mon det? Så tænker jeg nemlig, at hun vil kunne hjælpe/ støtte dig med at finde ud af en løsning - uanset om det så ender med, at du kommer til at bo ved hende eller ej...

Jeg kan godt forstå, det må være svært for dig, når din far rejser meget. Ved han mon det? Måske savner du, at tale med ham i hverdagen, i de perioder hvor han ikke er hjemme? Du fortæller ikke noget om, hvordan du har det med din paplillesøster og om det forhold har indflydelse på, hvordan du har det hjemme ved din far og papmor?

Jeg spekulerer på, om du mon kunne tale med din far eller din papmor om jeres forhold. Kunne du fortælle dem, hvordan du har det, og at du har svært ved at tale med hende? Nogen gange er voksne usikre på, hvordan de skal takle børn, som deres nye kærester har fra tidligere ægteskab. Og så kan det hjælpe, hvis man tør snakke åbent om det og alle er indstillet på at gøre sig umage...  Eller kunne du mon tale med tale med din far om, hvad det er der er godt ved at være ved din mormor? Måske kan det være en indgangsvinkel til at ændre på nogle ting, sådan at I hjemme kunne få det bedre sammen.

 

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat