Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg har det svært

Jeg kan ikke lide min bonus far

jeg har lige fåret skæld ud

og jeg har det svært i skolen

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Det lyder som om, at der er forskellige ting, som gør det rigtig svært at være dig lige nu. Du kan ikke lide din bonusfar, du får skældud og du har det svært i skolen. Jeg kan godt forstå, hvis det kan gøre dig rigtig ked af det.

Derfor er det også så godt, at du skriver herind og deler dine tanker. Når man har det svært, så kan det nemlig være en rigtig stor hjælp at dele sine tanker og snakke med andre om det. Jeg ved fra andre børn, at det kræver mod at snakke med andre om, hvordan man har det. Men du har skrevet herind og det viser mig at du er sej, modig og stærk.

Jeg vil foreslå dig, at du snakker med din mor om, hvordan du har det. Du kan spørge hende, om hun har tid til, at I snakker sammen bare jer to. Måske kan I gå en tur eller I kan sidde på dit værelse. Så kan du fortælle hende, hvordan du har det. Du kan sige, at du har det svært med din bonusfar, at du bliver ked af det når du får skæld ud og at du har det svært i skolen. Måske du kan skrive de tre ting ned på et stykke papir og vise det til hende.

Tror du, at du har mod på det?

For at hjælpe dig mere, så tror jeg at jeg har brug for, at du skriver lidt mere om, hvad det er der gør de her ting svære for dig. Derfor er du også meget velkommen til at skrive igen. Enten her på brevkassen, på SMS eller på chatten. Du kan også ringe på tlf. 116111. Så sidder der altid én klar, som kan snakke med dig og hjælpe dig videre.

Varme hilsner fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat