Familie
BREV
Hej, tak fordi du vil læse det her. Det betyder virkelig meget for mig.：）））
Jeg har ret komplicerede følelser over for min far.
Altså, han er forretningsmand, og han blev ret succesfuld senere i sin karriere. Så langt jeg kan huske, har han sjældent haft tid til at være sammen med mig eller mine søskende. Da jeg var yngre, gav han mig masser af penge til at rejse for eller købe de ting, jeg gerne ville have – og det gjorde mig virkelig glad og fik mig til at føle mig heldig, overhovedet at være hans datter.
Men efterhånden som jeg er blevet ældre og har lært mere om psykologi, er jeg begyndt at tænke, at min far måske har en narcissistisk personlighedsstruktur, nogle følelsesmæssige udfordringer og en ekstremt stædig personlighed. Det er i hvert fald sådan, jeg har det, når vi er sammen. Jeg ved godt, at han måske har arvet det fra sine egne forældre – og det er jo ikke hans skyld. Men nu gør det ondt på hans børn og har en virkelig dårlig indflydelse på os. Og jeg tror desværre ikke, han selv har indset det.
For eksempel prøver han altid at blande sig i mine beslutninger og tvinge mig til at gøre ting, som han synes er “godt” for mig. Han kan være så autoritær nogle gange. Det er derfor, vi skændes så meget. Jeg tror ikke på, at vi får flere aftener i fremtiden – for han vil aldrig rigtig have en ærlig samtale med mig. Jeg føler mig aldrig respekteret eller tryg, når vi taler sammen.
Jeg medgiver, at han har mere erfaring end mig, og fra et “voksenperspektiv” er han ret succesfuld. Men det giver ham ikke retten til at tage mine egne valg fra mig. Det eneste, han vil have, er at jeg bøjer mig for hans beslutninger – og det gør mig ærligt talt deprimeret og kvalt.
Jeg har brug for frihed!
Jeg bliver så træt og udmattet bare af at tale med ham eller være i samme rum. Helt ærligt, hvis jeg havde chancen, ville jeg hellere vælge en far, der ikke er rig, men som er forstående og omsorgsfuld. Jeg ville ønske, jeg var helt uafhængig og ikke behøvede hans økonomiske støtte. Men det er jeg desværre ikke endnu.
Min far har engang sagt, at forældre ikke behøver at forsørge deres børn, når de er fyldt 18. Jeg ved godt, at det på en måde er en trussel – at hvis jeg ikke retter mig efter hans “verden” og gør, som han vil, så stopper han med at give mig penge. Han siger det aldrig direkte, men det er sådan, jeg forstår det.
Jeg ved godt, at jeg burde være selvstændig som voksen. Men jeg tror stadig, jeg har brug for lidt hjælp fra ham.
Det her forhold mellem os fylder virkelig meget i mit hoved. Kan du give mig noget råd?
Tusind tak fordi du læste med. Det sætter jeg virkelig pris på!!!!!
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Kære pige på 17 år
Tak fordi du skriver herind og fortæller så åbent om de komplicerede følelser, du har over for din far. Du beskriver en far, som har arbejdet meget og senere er blevet succesfuld. Da du var yngre, gav han dig penge til rejser og ting, du ønskede dig. Det gjorde dig glad og fik dig til at føle dig heldig over at være hans datter.
Samtidig lyder det, som om du med alderen er begyndt at savne noget andet fra ham. Måske mere tid, omsorg, forståelse og plads til at være den, du selv er.
Når du skriver: “Jeg har brug for frihed,” giver det så god mening. Du er på vej ind i voksenlivet og har brug for at forme dine egne meninger og erfaringer. Måske er det netop følelsen af ikke at få plads til at finde din egen vej, der gør dig så træt og udmattet, når I er sammen?
Når to følelser findes på samme tid
Det lyder som om, du både er taknemmelig for det, din far har givet dig, og ked af den måde, jeres forhold føles på nu. De to følelser kan godt findes på samme tid.
For selvom du er taknemmelig så har du stadig brug for frihed til at træffe dine egne beslutninger og føle dig tryg i jeres samtaler.
Du har brug for at føle dig respekteret – og du har ret til at blive hørt
Indtil du fylder 18 år, har dine forældre stadig ansvar for dig og kan træffe nogle beslutninger på dine vegne. Du bestemmer ikke alt endnu, men du kan forvente, at din far forklarer sine bekymringer, lytter til dine synspunkter og taler med dig i stedet for blot at bestemme over dig.
Jo mere modenhed og erfaring man får, desto mere skal de voksne lytte og lade ens perspektiv indgå i beslutninger, der påvirker ens liv. Som 17-årig er du tæt på at være myndig, og du har derfor ret til at blive hørt i beslutninger, der handler om dit liv.
Du kan måske sige:
“Jeg ved godt, at du har mere erfaring end mig, og at du måske prøver at hjælpe. Men jeg føler mig kvalt, når jeg ikke får lov til at have en mening om mit eget liv.”
Eller:
“Jeg vil gerne høre dine råd, men jeg har også brug for, at du lytter til mine tanker og ikke kun fortæller mig, hvad jeg skal gøre.”
Måske kan du skrive et brev?
Du skriver, at du ikke tror, I får flere ærlige aftener sammen, fordi han ikke rigtig vil have en ærlig samtale med dig. Måske har du allerede forsøgt mange gange. Det ved jeg ikke.
Hvis samtalerne hurtigt ender i skænderier, kan du overveje at skrive til ham. Så kan du få sagt det vigtigste uden at skulle svare på hans reaktion med det samme.
Du kan for eksempel skrive:
“Jeg skriver, fordi jeg gerne vil have et bedre forhold til dig. Jeg bliver meget udmattet, når vores samtaler føles som en kamp om, hvem der bestemmer. Jeg har brug for, at vi kan være uenige, uden at jeg bliver bange for at miste din støtte.”
Måske vil han lytte. Måske vil han ikke kunne tage det ind lige med det samme. Hans reaktion afgør ikke, om dine følelser er rimelige.
Din far har jo mere livserfaring end dig, og måske forestiller han sig, at han beskytter dig ved at fortælle, hvad der er “godt” for dig.
Måske kan du prøve at mærke efter, hvilke beslutninger han blander sig i. Handler det om uddannelse, venner, kærester, tøj, penge eller noget helt andet? Det kan gøre det lettere at finde ud af, hvor du har brug for at sætte en grænse først.
Frygten for at miste hans støtte
Du fortæller, at din far har sagt, at forældre ikke behøver forsørge deres børn efter deres 18-års fødselsdag. Du oplever det som en skjult trussel: Hvis du ikke retter dig efter hans verden, kan han stoppe med at give dig penge.
Jeg kan ikke vide, om det er sådan, han mener det. Men det giver mening, at ordene gør dig utryg, når du stadig er afhængig af hans hjælp.
Når man fylder 18 år, ophører forældrenes forsørgelsespligt, og man bliver selv økonomisk ansvarlig.
Måske kan det skabe lidt mere ro at undersøge dine muligheder, uden at du behøver træffe store beslutninger nu. Det kan for eksempel være at få overblik over SU, fritidsjob, uddannelse, bolig og hvilke andre steder og personer, du kan få hjælp fra. Ikke fordi du skal klare alt selv, men fordi indsigt i andre muligheder måske kan gøre tabet af hans økonomiske støtte mindre skræmmende at tænke på.
Hvem kan stå ved siden af dig?
Det lyder ensomt at forsøge både at forstå din far, beskytte forholdet til ham og samtidig kæmpe for din frihed.
Er der mon en person, som kender dig og kan hjælpe dig med at sortere i det? Det kan være din mor, en søskende, et andet familiemedlem, en lærer, studievejleder eller en anden, du føler dig tryg ved.
Du kan for eksempel sige:
“Mit forhold til min far fylder rigtig meget. Jeg føler, at mine valg og hans økonomiske støtte bliver blandet sammen, og jeg har brug for hjælp til at finde ud af, hvad jeg selv vil.”
Du kan også kontakte Headspace, som er en anonym rådgivning for unge mellem 12 og 25 år. Her kan du tale videre om forholdet til din far og få flere samtaler med samme rådgiver.
Du kan også ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116111. En rådgiver kan hjælpe dig med at undersøge både dine rettigheder og dine muligheder, uden at du behøver have besluttet, hvad du vil gøre først.
Du overvejer, om din far kan have nogle narcissistiske træk og/eller følelsesmæssige udfordringer. Måske bærer han noget med fra sin opvækst? Vi kan ikke vide, hvad der ligger bag hans måde at være på, og måske er det ikke muligt at ændre din far. Men der kan ske ændringer i måden, I taler med hinanden på.
Når du tænker over dine rettigheder, kan det måske hjælpe dig til gradvist at blive mere tydelig over for ham om, hvad du har brug for, og hvilke grænser du ønsker. Samtidig kan du overveje, hvem der kan støtte dig i denne proces.
Du skriver, at du ville vælge en far, som ikke var rig – men som var forstående og omsorgsfuld.
Det fortæller noget vigtigt om, hvad du længes efter i jeres relation. Jeg håber virkeligt, at det lykkes for jer at få nogle gode samtaler, hvor du bliver hørt – og hvor din far kan mærke, at du faktisk er taknemmelig, men samtidig har brug for, at han møder dig med mere forståelse, respekt og plads til dine egne beslutninger.
Tak, fordi du lod mig læse med.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.