Brud med familie

Kære du

Mange tak fordi du skriver til BørneTelefonen. Det er rigtig stærkt af dig, at række ud og bede om råd.

Det er tydeligt for mig, at du står i en svær situation, men også at du har taget en beslutning. Du ønsker at cutte kontakten med din familie, og spørger hvordan du kan gøre det.

Jeg vil rigtig gerne prøve at give dig, mine tanker om den situation du står i. Måske kan mine tanker give dig nogle ideer og overvejelser til, hvordan du kommer videre.

Jeg kan se, at du er en voksen kvinde på 23 år – og du fortæller, at du har haft det i tankerne i mange år. Det virker som om, at det er noget du har overvejet grundigt. Det er ikke som en teenager på 15 år, som ikke må tage til en fest, og så overvejer at løbe hjemmefra. Du er voksen og du har taget et bevidst valg. Det respekterer jeg og jeg synes, at det er stærkt, at du passer på dig selv.

For jeg tænker, at du ikke tager dette skridt for sjov. Der må være noget i din familie, som du har besluttet, at du ikke længere vil være en del af. Og det har du selvfølgelig lov til og ret til at beslutte.

Du er dig selv nærmest, du skal leve med dig selv og være i din krop og dit sind resten af dit liv, så det er så stærkt, at du ønsker at passe på dig selv. Nogle gange kan et brud med familien, være det rigtige.

Har du talt med nogen?

Jeg tænker på, om du har tale med nogen om dine overvejelser? Det kan selvfølgelig være veninder, men jeg tænker også på, om du mon har andre, du kan tale det hele igennem med?

Veninder er gode, men ofte “taler de én efter munden” af ren omsorg og kærlighed – og det er ikke negativt ment, men jeg tænker, at det kan være godt for dig, at tale med én, som måske ikke er helt så følelsesmæssigt involveret i dig og din familie.

En som kan hjælpe dig med at overveje, hvordan man gør, og hvilke konsekvenser dit valg kan få. Giver det mening?

Sådan en person kunne fx. være egen læge. Egen læge vil også kunne hjælpe dig med at finde en psykolog, som du vil kunne tale det hele igennem med. Hvordan har du det med den tanke?

Nogle mennesker er utrygge ved psykologer, er bange for, at de bare roder op i det hele og gør alting værre. Den tanke kan jeg sagtens følge. Men psykologer er uddannet til at hjælpe dem de taler med, til selv at finde svar og vej igennem det der er svært i livet.

En psykolog kan også hjælpe dig med at se hvilke konsekvenser – både de gode, men måske også hvis der er nogle der bliver svære – et brud med familien kan få.

Han / hun kan også hjælpe dig med vurdering af, om din kontakt med familien skal afbrydes permanent, sættes på pause eller afbrydes i en afgrænset tid. Hvad tænker du om det?

Nogle kommuner tilbyder også gratis psykologhjælp til unge under 25 år. Det kan du overveje at undersøge, om din kommune gør.

At afbryde kontakten med sin familie kan få følelsesmæssige efterreaktioner som fx savn, skyldfølelse eller tvivl. De følelser behøver ikke betyde, at beslutningen var forkert, men du kan have brug for, at der er nogen omkring dig, når/ hvis det sker. Også her er en psykolog en rigtig god støtte.

Du må også ALTID ringe til os rådgivere på BørneTelefonen 111 116, her kan du ringe døgnet rundt, det er gratis og du kan være anonym, hvis du ønsker det. Nogle gange er det lidt lettere at give råd, når vi kan tale sammen om det der er svært, om dine ønsker og dine overvejelserKære

Hvordan kan man sige det?

Nogle vælger at skrive et brev til dem, de ønsker at cutte kontakten til. Det kunne fx være et samlet brev til alle i familien, eller mere personligt som i ét til mor, ét til far og ét til hver søskende, eller hvem det nu er, du ønsker at stoppe kontakte med.

Nogen har brug for at forklare hvorfor, andre siger det bare kort. Her kunne en psykolog også være rigtig god, til at hjælpe dig med at få sat de helt rigtig ord på, hvis du har brug for det.

Det kan være en god idé, at være helt tydelig omkring sine valg. Forklar hvad du mener helt præcist, når du skriver, at du ikke længere ønsker kontakt. Fx at du ikke ønsker, at de tager kontakt over telefon, sms, sociale medier, igennem familie eller andre fælles relationer, på din skole/arbejdsplads osv.

Hvad kan du gøre rent praktisk?

Du kan blokere de familiemedlemmer du ikke længer ønsker kontakt med på div. sociale medier og på din telefon. Du kan gøre dine sociale medier så private som muligt, så familien ikke så let kan følge med i dit liv udefra.

Du kan også oprette hemmelig adresse – man søger om “navne- og adressebeskyttelse” via egen kommune / borgerservice. Det skal som regel fornyes årligt. Hemmeligt telefonnummer kan du få via dit teleselskab.

Vær også opmærksom på, om der er andre praktiske forhold du skal forholde dig til. Har nogen i familien adgang til dit hjem fx med ekstra nøgle? Er der noget økonomi, nogle forsikringer, personlige dokumenter som dåbs- /navneattest, digitale konti eller andre ting, du bør have styr på, inden kontakten afbrydes helt?

Alt efter hvor grundig du vil være, kan du overveje at flytte og derefter få hemmelig adresse. Måske din familie ved hvor du arbejder / går i skole / kommer jævnligt som fx træningssted, hvor dine venner bor? I så fald kan du overveje at fortælle dine omgivelser, at du har afbrudt kontakten med familien, og at hvis de bliver opsøgt, skal de ikke hjælpe din familie med at få kontakt til dig.

Du kan også forberede dig selv på, hvad du vil gøre, hvis du pludselig møder en fra familien. Enten hvis de opsøger dig, eller hvis I tilfældigt mødes på gaden. Her kan du fx. fastholde – på en tydelig men ikke uvenlig / vred måde – at du ikke ønsker kontakt, og så gå.

Bagdør på klem?

Man forandrer sig og udvikler sig hele livet. Der sker ting i livet, som gør at ens liv tager drejninger og skifter retning. Livet er ikke statisk. Jeg tænker på, om du har overvejet, at lade en bagdør være på klem?

Med det mener jeg, at selvom du ønsker at bryde med din familie, kunne det så være en idé, at du stadig er til at nå, hvis der sker noget alvorligt i familien – fx uhelbredelig sygdom og død. Overvej om du skal være til at nå, hvis det sker.

Der kunne være én, som du giver familien mulighed for at kunne få kontakt til dig igennem, hvis der sker noget der er helt særlige omstændigheder. Denne person kunne være “mellemmand”. Så din familie har en måde at kontakte dig på, hvis det bliver nødvendigt. Samtidig vil det måske være en god ide, at denne person, kan sortere lidt for dig.

Sorterer i om kontakten fx er “mor savner dig, kan vi ikke ses” og til “du skal være moster” eller “din far har fået kræft”. Så kan du derefter selv beslutte, om du vil tage kontakt ud fra situationen. Giver det mening?

Relationer

Jeg bliver nysgerrig på, hvem du har omkring dig, hvis du vælger at skabe mere afstand til din familie. Ikke fordi jeg tænker, at du skal blive i relationer, hvis de føles dårlige for dig – det kan være en vigtig og kærlig handling over for sig selv at sætte en grænse og vælge det, der er sundt for en.

Jeg tænker bare på, at selv når et valg er rigtigt, kan det stadig gøre ondt og føles ensomt. Derfor bliver jeg nysgerrig på, om du har nogen omkring dig, som kan stå sammen med dig i det her. Nogen der ser dig, støtter dig og glæder sig med dig, både i de små hverdagsøjeblikke og i de store begivenheder i livet.

Måske har du allerede nogle mennesker omkring dig, eller måske er det noget, der skal bygges op over tid. For nogle bliver venner, bekendte eller andre nære relationer en slags selvvalgt familie – mennesker, der giver en den tryghed, omsorg og tilhørsfølelse, som vi alle har brug for.

Jeg ved selvfølgelig kun det, du har delt i dit brev, og derfor ved jeg ikke, hvordan dit netværk ser ud, eller hvem du har omkring dig. Men sådanne relationer opstår ofte gennem de steder, hvor man møder andre igen og igen – gennem fællesskaber, interesser, arbejde, uddannelse, frivilligt arbejde, foreninger eller andre rum, hvor man langsomt lærer mennesker at kende.

Det behøver ikke være mange mennesker, man har omkring sig. Nogle gange kan én eller to trygge relationer gøre en stor forskel. Som mennesker, hvor man føler sig set, accepteret og har lov til bare at være sig selv.

Kære du, jeg tror på, at du kan mærke hvad der er det rigtig for dig. Jeg mærker, at du er stærk og tager ansvar for dig selv og dit liv. Jeg håber, at du kan finde den helt rigtige person at tale det hele igennem med, så du kan få brudt med din familie på den rigtig måde for dig. Jeg håber, at du finder en psykolog, som du kan tale tingene igennem med, og som kan støtte dig i dine valg og i, hvordan du tackler bruddet.

Ring endelig også til os på BørneTelefonen 111 116, hvis du vil tale mere med os om dette – eller andet – nogle gange er det lettere at tale, end at skrive.

Alt det bedste til dig!

Kærlig hilsen

BørneTelefonen