Brev

Ferie?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 11 år.

Det kan være rigtig svært at være hos den anden forælder i lang tid, når man har følelsen af det er fejl han er på udkig efter. 

Har du mon talt med din far eller andre om det? Ellers tænker jeg, at det kunne være en idé, at du sammen med din mor fik snakket med din far om det?

Eller vil det være en mulighed, at du skriver det til ham? 

Jeg tænker, at det er vigtigt at han ved, hvordan du har det og det du kunne ønske han og hans kone kan gøre i stedet for.

Du kunne sige eller skrive til ham, at du glæder dig til de ting, I skal lave sammen. Men at du synes, det er for hårdt med alle de fejl han og hans kone fortæller dig om. Måske kan du også skrive, at du håber at han ville fortælle dig de ting som er gode ved dig. Så du også kan mærke, at han er glad for dig lige som du er.

Du kan også skrive, at du gerne vil høre om han kan se de ting, du skriver til ham og hvordan han tror, det kan blive mere rart for dig at være hos ham.

Det tror jeg vil hjælpe på, at du kan få det bedre med at være hos din far. Og måske glæde dig lidt mere til at være hos ham. 

 

Jeg håber, at din mor og far kan snakke sammen om, hvordan du har det. Eller at du har mod på at skrive et brev til ham, så han ved hvordan du har det. 

Det kan også være en idé, at du ringer ind til Børnenes Skilsmissetelefon 20600550, der er åbent mandag - fredag 11-16. 

Stort held og lykke med det og rigtig god ferie!

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Måske du tænker: Hvor skal jeg bo? Hvordan har min mor og far det? Er det min skyld de skal skilles? Hvem skal flytte? Skal jeg skifte skole? Skal jeg vælge side? Hvorfor skændes mor og far? Hvorfor spørg mine forældre ikke, hvordan jeg har det? Skal jeg bo med mine søskende? Hvordan fortæller jeg til mine venner, at mine forældre skal skilles?

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også spille Sjit Show prøve quizzen om skilsmisse eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat