Egoistisk far
Hej Børnetelefonen.
Jeg er en pige på 14 år, snart 15, som fornyligt er blevet skilsmissebarn. Jeg bor til dagligt hos min mor sammen med mine to søskende, mens min far bor i en helt anden by. Før i tiden var jeg en glad pige, men det har ændret sig en del. Siden mine forældre er blevet skilt har jeg haft det utrolig dårligt. Jeg har haft lidt psykiske problemer, skoleproblemer og vredeproblemer, men det er gået væk.
Jeg ser kun min far i weekenden, hvilke er fint nok nogle gange, men andre gang er det også et mareridt. Eftersom jeg er den ældste af mig og mine søskende, så bliver der lagt utroligt meget pres på mig, ikke bare i forhold til skole, men også i forhold til søskende og ansvar. Jeg har typisk ansvaret for mine søskende, når min mor er på aftenvagt, hvilke godt kan være frustrerende, da jeg ikke rigtigt får noget for at være en stor hjælp.
Jeg har snakket med mine forældre omkring at de aldrig giver mig ros når jeg klarer mig godt i skolen, og har derfor valgt ikke at fortælle dem når jeg får gode karakterer.
Til hverdag har jeg ikke et tæt forhold til min far. Jeg har ikke noget at snakke med ham om, og gider egentlig slet ikke snakke med ham. Han klager tit over når han er på besøg, at jeg ikke hilser på ham, da jeg tit sidder nede på mit værelse og hører højt musik. Han forventer at det er mig der skal tage intiativ hver gang, hvilke er irriterende for mig. Jeg tekster ham stort set hver dag, bare for at han tror at jeg savner ham, men det gør jeg i virkeligheden ikke. Når han er på besøg og jeg ikke tager såkaldt “intiativ” til at sige hej til ham, så kommer han tit med den kommentar: “Så lad være med at skrive at du savner mig, det pis gider jeg ikke.”.
Jeg skriver til jer, fordi jeg er så hamrende træt af hans attitude og vil egentlig bare væk fra ham.
Mvh 14 årig pige.
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.