Min mor er sur

Hej jeg er 12 år og er en pige

og min mor er meget sur på mig

foksæmpel en dag sagde hun forksæmpe at jeg skule skride forde jeg væltede et glas vand og forde jeg havede brugt det siste shampoo og sæ sagde hun du lugter og er beskidt hjælp hvad skal jeg gører hjælp

Pige, 13 år

Tak, fordi du har skrevet til Børn Hjælper Børn. Ud fra det du har skrevet, tænker vi, at du kan få det bedste svar fra en voksen rådgiver, der ved mere om dine rettigheder og muligheder. Derfor får du her et personligt svar fra en voksen rådgiver på Brevkassen, som vi håber, du kan bruge.

Hej du

Jeg kan læse, at din mor er meget sur på dig.

Jeg kan godt forstå, at du har brug for at sige det til nogen.

Det lyder som om, at der hjemme hos dig let kan komme en stemning, hvor man føler sig skældt ud.

Det kan være i badet, hvor den sidste shampoo bliver brugt – fordi flasken er næsten tom.

Det kan være i stuen, hvor et glas vand vælter, fordi det lige står et uheldigt sted.

Jeg kan læse, at der kan være en hård stemning hjemme hos dig. Som om, at DU gør noget forkert.

Når din mor siger, at du er beskidt og lugter, bliver du selvfølgelig ked af det

Jeg kan godt forstå, at du spørger om hjælp, når din mor siger, at du skal skride.

Men den stemning handler ikke om dig.

Stemningen kommer ikke fordi, du gør noget forkert. Alle laver små fejl – og det er okay.

Du er helt okay, når shampooen er brugt op og et glas vælter.

Måske kan det hjælpe at tænke: ‘Det her handler ikke om mig og det er ikke min skyld’.

Nogle gange kan sådan en lille tanke gøre det lidt lettere at være derhjemme.

Som barn har man ret til at være tryg, hvor man bor. Du har ret til at sige din mening, når noget føles forkert.

Nu ved jeg ikke så meget om din familie. Måske er det meget sjældent, at der hjemme hos jer opstår dårlig stemning.

Men: Hvis du ret tit får at vide, at du skal skride og du lugter – så bliv ved med at finde nogen at fortælle det til. Du kan fortælle det til en lærer. Du kan fortælle det til andre voksne. Det er vigtigt at andre voksne ved, hvordan det er at bo hjemme hos dig, så de bedre kan forstå dig og støtte dig.

Hvis du får brug for det, vil vi meget gerne tale mere med dig – også om natten. Du kan tale med os på tlf. 116 111.

Måske tales vi ved?

Kærlig hilsen BørneTelefonrn

 

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat