Lavt selværd og ked af det…
Hej.
Jeg er en pige på 14 år som ofte har det med at tænke rimelig dårligt om mig selv og min fremtid.
Jeg havde i en lang periode haft UTROLIGT dårligt selvværd, og hadede min krop og mit ansigt.
Hver dag målte jeg min talje i håbet om at den var blevet smallere, og tænkte over hvor meget pænere jeg ville være hvis ikke mit ansigt var fyldt med bumser osv. Jeg tænkte at hvis jeg så bedre ud, ville folk bedre kunne lide mig. Jeg var nemlig også utroligt ensom, og følte at jeg havde ingen at snakke med. Ingen tætte venner.
Jeg har det bedre med min krop nu, og tænker ikke rigtigt over det så ofte ud over når jeg skal klæde om omgivet andre mennesker, eller hvis jeg er i badetøj.
Men jeg er begyndt at få det meget slemt med mig selv igen.
Hver dag tænker jeg over hvor klamt mit ansigt ser ud. Det er alt for rundt og fyldt med akne, som jeg ikke en gang kan dække helt med makeup. Jeg har utrolig tydelige rander under øjnene fordi at jeg har problemer med min søvn. Jeg hader også min næse… altså der er ikke rigtig noget ved mit udsende jeg kan lide, det hele er grimt. Jeg er altid bange for at når folk kigger på, synes de at jeg er klam, og er også lidt bange for at jeg aldrig vil blive elsket eller ihvertfald have tilstrækkeligt mindre chancer på grund af mit udsende.
Når det kommer til hvordan jeg har det socialt, er det ihvertfald meget bedre end det var for et halvt år siden, jeg har nu et par venner som jeg er rimlig tætte med, og som jeg ved at jeg altid kan gå til. Vi har det rigtig sjovt sammen, og griner meget ofte.
vi snakker dog ikke rigtig om “seriøse ting”, men det har jeg på en måde heller ikke rigtig lyst til. Jeg har nemlig aldrig været god til at snakke om mine følelser, og har altid været meget introvert så jeg lukker mig ofte bare inde i mig selv med mine følelser.
Jeg tænker rigtig meget over alt muligt, og over livet, og nogen gange gør det mig utrolig ked af det, og jeg føler mig håbløs og tom indeni af at tænke over ting som at tiden bliver ved med at gå, og på et tidspunkt er alle jeg kender døde og ingen vil vide hvem, jeg er længere.
Mange af de ting jeg virkelig går op i kan jeg heller ikke snakke med nogen om, for mine venner har ikke de samme interesser. De høre heller ikke det samme musik, og musik er noget af det jeg elsker aller mest, og jeg ville bare sådan ønske at jeg kunne snakke med nogen om alle de ting….
nogen gange føler jeg mig bare håbløs og kan ikke hive mig selv op af sengen. Jeg har altid været doven, men jeg er ikke sikker på at det kun er derfor. Som sagt har jeg også problemer med at gå og falde i søvn fordi at min hjerne bare ikke vil holde pause, og det dræner mig…
alle disse ting gør bare at jeg ofte – især når jeg er alene i længere tid, føler mig virkelig trist, og har ikke lyst til at gøre noget. ikke en gang tegne eller spille musik eller nogen af de andre ting som jeg ellers elsker så højt. Ofte kan jeg heller ikke en gang få taget mig selv sammen til at lave mine lektier fordi jeg er så træt og har intet mod, og jeg har ellers altid været utrolig ordenlig og god i skolen.
Jeg har ikke lyst til at snakke med mine forældre – eller nogen andre om det her, og jeg er ikke sikker på at der er en løsning, men man kan vel altid håbe…
"alene" hør andres fortællinger
Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.
