Jeg føler mig ensom selvom jeg har venner
Hej
Jeg er en pige på 14 år og jeg har følt mig rigtig ensom i meget lang tid. I starten sagde jeg ikke noget til mine forældre, og jeg prøvede bare at få det bedste ud af det på skolen og til gymnastik. Men bæret flød bare over da jeg spurgte min “bedste” veninde om hun kunne komme til min konfirmation, hvorefter hun svarer “det ved jeg ikke endnu, da min papmor er fødselsdag den dag” jeg blev så ked af det at jeg gik op til min far og fortalte ham det hele, og der aftalte vi at jeg skulle skifte skole.
Der har været problemer før i min klasse mellem mig og tre andre piger, hvor de havde lavet en hade gruppe om mig, og stort set alle pigerne fra min klasse vidste det, men der var kun én der turde sige det til mig. Det er omkring 2 år siden, men det var dér alt min ensomhed begyndte, fordi to af dem der lavede gruppen var nemlig mine to bedste veninder den gang.
Det gik dog godt i en periode efterfølgende, da jeg blev ret hurtigt venner med den nye pige (hvilket også er hende jeg snakker om i starten) og en anden fra min klasse (hende der sagde det med gruppen) men der gik ikke mere end 1 månedstid før den ene begyndte at afvise mig hele tiden hvor hun kom med undskyldninger hele tiden om at hun skulle til fødselsdag eller skulle lave lektier eller de havde gæster, og samtidigt er hun en konfliktsky person, så når jeg nogle gange kom i diskution med den anden pigegruppe, så var hun der aldrig.
Og hende den anden må ingenting, så det er nogle gange begrænset hvad vi kan lave sammen, og så er hun også et meget familie menneske, så hun har ikke lige så meget brug for venner som jeg måske har. Sådan har det stået på i 2 år ca.
Der er også andre piger i klassen end mine gode veninder og dem der lavede gruppen, men de andre piger holder ligesom med de tre piger der lavede gruppen (det skal lige siges at det er ikke fordi de andre piger mobber mig eller gør noget, men de er ligesom bare i den pigegruppe med de tre) og drengene virker som om de ikke rigtig gider snakke med mig, med mindre det har noget med skolen at gøre hvor de skal have hjælp.
Jeg har også haft angst i 7. Klasse, hvor jeg gik til psyolog, men det er jeg næsten kommet af med, men efter jeg kom af med min angst er min ensomhed bare kommet endnu mere i kraft, og jeg er ked af det vær gang jeg kommer hjem fra skole, fordi jeg sidder alene, ingen at snakke/skrive med, og ingen at være sammen med.
Jeg har også mistet motivationen for min gymnastik (der går jeg 3-4 gange om ugen) og jeg har også prøvet at komme ind på de piger, men der er aldrig nogle af dem der tager kontakt til mig, og når jeg prøver at tage kontakt, så føler jeg altid at jeg bliver afvist, så dem snakker jeg nærmest kun med når vi er til træning( jeg føler mig en del af holdet når jeg er til træning)
Jeg snakkede med min far om alle de her ting, og han synes jeg skulle skifte skole og min mor siger at jeg skal mærke efter hvad der føles rigtigt.
Men problemet er at jeg tør virkelig ikke skifte skole, jeg er bange for at det er for sent at komme ind i en klasse hvor alle kender hinanden og at jeg ikke får nogle venner. Jeg har gået på den skole jeg går på nu siden 0. Klasse, så jeg har aldrig prøvet at skifte skole før.
Jeg har overvejet at tage 9. Klasse på efterskole, men jeg kan ikke finde nogle idrætsefterskole der tager 9. Klasse. Jeg har været ude på almindelige efterskoler, men de interesserer mig slet ikke.
Ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, og om det nu er det rigtige at skifte skole
Hvad synes i jeg skal gøre?
Hilsen den meget ked af det og ensomme pige.