Brev

Er der overhovedet et grund til at leve? ;(

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Mange tak for dit meget ærlige brev – det er jo næsten et helt digt, der meget fint fortæller, hvor hårdt det er at have kærestesorg. 

Jeg kan godt forstå, at du føler dig alene efter bruddet med din kæreste, og når du samtidig har mistet flere af dine veninder/venner. Det er mange at miste på en gang. Derfor er det godt, at du stadig har en veninde, som du kan snakke med og som kan støtte dig. Hende skal du holde fast i, trods det de andre siger om jeres venskab.

Det gør ondt at miste nogen, som man holder meget af. Og det tager tid at komme over. De fleste kommer til at opleve ulykkelig kærlighed flere gange i deres liv. Men derfor også kærligheden flere gange. Selvom du måske lige nu har svært ved at tro det, så er jeg derfor sikker på, at kærligheden igen vil finde dig.

Når man går igennem livet, vil der være perioder, hvor noget kan synes svært, og hvor man føler sig ensom og helt alene, som du oplever lige nu. Men livet har også mange gode ting at byde på. Nogle ting opstår af sig selv fx, når man møder kærligheden. Andre gange er det et aktivt valg, man må træffe - fx at gøre noget godt for sig selv, som gør en glad. 

Derfor synes jeg altid, at er en grund til at leve, men det er vigtigt at acceptere, at livet både går ned og op. Og det kræver det nogle gange en ekstra indsats at finde de positive sider. 

Jeg tænker, at det måske er den indsats, du bliver nødt til at gøre lige nu. Og at det derfor kan være en god idé, at du begynder at gøre noget godt for dig selv. Noget som kan være med til, at gøre dig glad igen. 

Det kunne fx være at lave nogle aftaler med din veninde om at se film og holde hyggeaftener. 

Det kunne være at skrive dagbog. Du er jo rigtig god til at skrive, så det kunne være en måde for dig at få bearbejdet din ulykkelige kærlighed på. 

Det kunne også være, at du har en fritidsinteresse, du kunne skrue mere op for. Eller en ny interesse, du kunne begynde at gå til? På den måde, får du tankerne hen på noget andet, og desuden vil du få mulighed for at møde nogle nye venner.

Du er lige nu ikke parat til at tale med nogen om, hvordan du har det. Hvis du alligevel mærker, at det kunne være rart at tale med nogen, så er du meget velkommen til at ringe til os. Det kan faktisk tit hjælpe at dele det svære med en anden. Vi er vant til at tale med unge og vil meget gerne hjælpe dig. 

Du kan også overveje, om dine forældre eller din lærer kunne være en hjælp. Når man pludselig mister venner, kan man godt få brug for hjælp til at blive en del af fællesskabet igen. Overvej derfor at vise dit brev og mit svar til en voksen. Så behøver du ikke tale med den voksne - han eller hun vil ud fra brevet forstå, at du skal have støtte. 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat