Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg føler at alle sys jeg er grim

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev!
Rigtig mange teenagere (især piger) har det sådan som dig i perioder. Også selvom der slet ikke er noget at være ked af.
Når man er ung og er ved at finde ud af, hvem man er, og hvordan man gerne vil være og se ud, så sammenligner man ofte sig selv med alle andre. Man er usikker på mange ting og har brug for at vide, at man er okay. Når man så møder kritik af ens udseende eller stil, så får man nemt en følelse af at være helt forkert. Men bare rolig. Det er du ikke. Du er fuldstændig normal.

Du kan også være sikker på, at mange af de andre piger, der siger, at dine bryn eller bukser ikke sidder så godt "i dag", har det på samme måde som dig.
Og når de siger sådan til dig eller andre, så er det højst sandsynlig en måde at forsvare sig selv på. Hvis de finder fejl hos en anden, så står de ikke alene med deres egne fejl, hvis du forstår, hvad jeg mener?

Jeg er helt sikker på, at du er fuldstændig okay. Og jeg er også helt sikker på, at den selvkritik, du er plaget af lige nu, går over med tiden.

For at gøre noget ved det lige nu, kunne du prøve at sige noget positivt til de andre piger.
Hvis du fx siger til én af pigerne, at hendes hår eller make-up sidder godt, eller at hendes tøj er flot, så vil hun blive glad, og hun vil selv blive bedre til at lægge mærke til andres positive sider.
Det er en måde at støtte sig selv i at lægge mærke til positive ting fremfor at føle sig oversvømmet af negative ting, og det er noget, der kommer positivt igen.
På den måde kan hele pigegruppen begynde at lægge mærke til hinandens gode sider i stedet for at kommentere det, der stikker udenfor. Forstår du?

Held og lykke med det!

Kærlig hilsen 
BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat