Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Vil gerne sige job op

Hej bb.

Jeg er 14 år og har fået arbejde i en trælast. ( jeg har kun været der 3 gange, ind til videre)

jeg bliver virkelig nervøs og stresset når jeg tænker på jeg skal der ned.

Jeg ved ikke helt hvorfor, har haft et job i en butik hvor jeg sælger. Hvor her skal jeg gøre rent.

Men jeg panikker helt når jeg er der mede kunne tude nærmest. Jeg for det virkeligt ubehaligt! Men jeg har virkelig ikke lyst til at atbejde der.

Men tør heller ikke at sige op tror det bliver akavet. Min far har arbejdet der så han kender dem rigtig godt. Men skal jeg sige op? Og ja hvordan?

Jeg plejer ik at blive så nervøs/genert som jeg er der, det virkelig slemt. Og er bange for jeg skuffer min far da det var ham der fik mig jobbet fordi jeg sagde jeg godt kunne tænke mig et.

Hjælp mig?!!

Kh.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej med dig,

Du lyder til, at være en meget ambitiøs og flittig ung pige. Der er ikke mange i din alder, der allerede har haft to jobs.

Puha. Hvor kan jeg godt genkende dine følelser, når man starter på noget nyt. Det kan virkelig være nervepirrende og ubehageligt, at starte på et nyt arbejde, sådan er det selv for voksne. Det er skræmmende med nye mennesker og arbejdsopgaver, man ikke ved om man kan klare godt nok. Man kan få ondt i maven og føle ubehag, men det skulle gerne stoppe hurtigt igen. Det virker i dit tilfælde ikke som om, at det blot er opstarts nervøsitet, men mere som om du er så bange for ikke, at leve op til din fars eller dine egne forventninger? Det må ikke være sådan, at man er tæt på, at tude og føler ubehag under en hel arbejdsdag, så skal der ske noget.Måske er der en anden stemning eller måde at snakke til hinanden i trælasten end på dit tidligere job? Det kan jo være med til, at du ikke føler dig tryg o gtilpas ved at være der. Selvom din far har haft det godt der, så betyder det ikke, at du har det på samme måde…

Du virker meget reflekterende i dit brev og det virker som om, at du faktisk godt selv ved, at du naturligvis skal væk fra det arbejde, hvis det ikke bliver bedre.

Nu ved jeg ikke hvordan din og dit fars forhold er, men jeg tænker det er rigtig vigtigt, at du får snakket med ham om det her? Det er jo helt ok, at finde ud af, at et arbejde ikke er noget for en alligevel. Heldigvis er der så mange jobs, på arbejdsmarkedet at det ikke er nødvendigt, at skulle arbejde med hvad som helst. Man må gerne være kræsen, også i din alder selvom der ikke er ligeså mange muligheder hvad jobs angår. Når du allerede har haft et job, så er det en fordel, når du kigger efter andre og nye jobs. Du kunne fx søge jobs hos en frisør, som hundelufter, piccoline på et kontor, avisudeler eller børnepasser.

Hvad angår opsigelsen, så er det sådan, at man skal komme med en skriftlig opsigelse til sin leder. Din arbejdsplads må ikke kræve en forklarig, så du skal blot skrive fra hvilken dato du ikke længere ønsker at arbejde der mere.

Måske skal give det måneden ud, hvis du kan holde til det? Ellers respekter at du ikke har det godt med stedet og få snakket med din far om det her. Måske kan du skrive et brev til ham istedet, hvis det er for svært, at sidde foran ham og fortælle det? Det kan også være, at din ubehag ved arbejdet egentlig ligger i, at du er bange for, at skuffe din far fordi de kender ham på arbejdspladsen?

Ønsker dig alt mulig held og lykke, håber du kunne bruge mine råd.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat