Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Job

Hejsa,

jeg er næsten lige blevet fyret fra mit job som ungarbejder i en butik, jeg ved ikke om i ved noget om det her men jeg tænkte jeg bare blive skrive og spøger.

Hvis jeg nu ville ud og finde et andet job ville min nye arbejdsgiver så ringe eller skrive til min tidligere arbejdsgiver?

Og hvis ja, må min tidligere arbejdsgiver så godt fortælle hvorfor jeg blev fyret?

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej med dig,

Hvor er det godt, at du spørger os, når du er i tvivl om disse ting. Mange prøver at blive fyret og selvom du ikke skriver så meget om, hvad der er sket på dit forrige job, kan jeg forestille mig, at det måske også har efterladt lidt usikkerhed.

Det ved jeg selvfølgelig ikke, men jeg forstår godt, at du kan blive bekymret for, hvad det måske kan betyde næste gang du søger job.

Du bestemmer helt selv, hvem du vil opgive som reference, så du behøver ikke skrive din gamle arbejdsplads og chef på dit CV. Med det mener jeg, at du ikke behøver fortælle en ny arbejdsplads om dit gamle, hvis du helst vil undgå, at de kontakter dem.

En ny arbejdsplads ville ikke selv kunne hente de oplysninger, for det er ikke tilladt for en arbejdsgiver at indhente oplysninger om dig uden dit samtykke (at du siger ja til det).

Hvis du alligevel gerne vil bruge jobbet på dit CV eller som reference, så kan det være at en ny leder tager kontakt for at få et billede at dig som medarbejder. Men der er grænser for, hvad din gamle arbejdsgiver må fortælle.

Den gamle arbejdsplads skal faktisk altid udtale sig loyalt om en tidligere medarbejder. Men hvis du har en bekymring omkring, hvad din tidligere chef ville sige, er det måske ikke ham du skal bruge som reference. Tænker jeg.

Får du hjælp?

Det er bare så godt, at du skriver til os, når du er i tvivl om alle de her ting. Jeg tænker, at der må være rigtig mange spørgsmål og nye ting, når man skal søge jobs. Derfor kommer jeg også til at tænke om der mon er andre, der også hjælper dig med alle de her ting.

Hvis ikke – og hvis du har brug for at tale mere om det, der er sket, eller måske få flere råd til en ny samtale om et job – er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os på 116111. Vi har altid åbent og vi vil gerne hjælpe dig.

Hvad kan du gøre til en samtale

Til mulige kommende jobsamtaler handler det om at “spinne” spørgsmålet. Du kan måske være ærlig omkring dine tidligere oplevelser, men også komme hurtigt videre igen. Du behøver ikke gå i detaljer med alt der er sket, men du kan måske fokusere på hvad du har lært og hvordan du nu kan være som medarbejder.

En ny jobsamtale skal handle om dig og din kommende arbejdsplads – ikke fokusere på den arbejdsplads, du ikke er på længere.

Jeg håber, at mit svar kunne hjælpe dig. Held og lykke med jobsøgningen.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

 

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat