Brev

Har det skidt

Halløj (17 pige)

Jeg undskylder på forhånd hvis det her bliver et langt og forvirrende skriv. Jeg har bare virkelig mange ting indeni jeg gerne vil have ud og jeg håber nogen kan finde forståelse i det jeg skriver.

Jeg har altid haft svært ved at få venner og forblive i venskaberne ligeså snart at de opstår. Nogle gange føles det som om at jeg bare ikke ved hvordan man er venner med folk. Nogle gange kan det også føles virkelig drændende og det er mega demotiverende.

Det skal lige siges at jeg har oplevet et kæmpe svigt fra min far. Det er egentlig en lang historie, men for at gøre den kort magtede han bare ikke at være en far for mig og han har valgt mig fra. Det har virkelig ødelagt mig. Jeg tænker tit over hvad der har gjort at han ikke ville være min far. Om det er mig der har gjort noget forkert? Jeg har aldrig fået en forklaring.

Jeg har gået til psykolog før. Det hjalp ikke rigtig. Hun sagde dog at grunden til jeg er så dårlig til at være venner med folk kan være fordi at jeg er bange for at blive svigtet af dem. Ligesom jeg blev sviget af min far. Og så er det nemmere for mig bare ikke at have venner overhovedet fordi så beskytter jeg mig selv fra at blive svigtet. Hvilket hun jo har ret i. Men hvad skal jeg stille op med den konklusion? Hvordan kan jeg ændre på det?

Jeg blev diagnosticeret med en depression og atypisk autisme da jeg var 15. Jeg startede som selvskadende da jeg var 11 år gammel. (Jeg selvskader ikke mere. Det har jeg ikke gjort i snart halvandet år). Alle de ting sammen med svigtet fra min far spiller jo en kæmpe rolle i mit problem. Jeg føler mig generelt virkelig ensom og de fleste dage har jeg bare lyst til at tude hele dagen lang. Jeg ved ikke hvad det er jeg gør forkert og hvorfor jeg ikke kan finde ud af at være menneske.Ligeså snart at jeg har dannet en relation med nogen går der ikke lang tid før at det går i stykker. Jeg er bange for at folk forlader mig eller ikke synes jeg er til at magte. Nogle gange bliver jeg også virkelig klingende og jeg kan godt forstå at folk kan synes det er lidt for meget. Jeg kan bare ikke selv kontrollere det. Jeg føler mig i vejen for andre folk. Hvad skal jeg gøre?

Pige, 17 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære 17 – årige pige

Mange tak for dit brev til BørneTelefonen. Hvor er jeg glad for, at du skriver til os, og jeg håber så meget, at mit svar til dig kan hjælpe.

Jeg er virkelig ked af at læse om dit forhold til din far. Ja, faktisk manglende forhold. Du skriver, at du aldrig fået en forklaring på hans svigt.

Hvor er det ærgerligt, at din fars svigt får dig til at føle, at det er din skyld, at han forsvandt ud af dit liv.

På BørneTelefonen får vi desværre mange breve fra børn og unge, der er i en situation som dig. Vi ved derfor, at det er ret almindeligt at blive ramt af skyld, når man bliver svigtet af sin mor eller far.

Jeg kan læse, at du både bærer rundt på vægten af svigt og skylden over, at det skete. Jeg kan godt forstå, hvis det føles som en tung taske at slæbe rundt på.

Jeg kan læse, at du har talt med din psykolog om, hvordan svigt kan føre til, at man får brug for at beskytte sig selv. Du har måske ligefrem fået en fornemmelse af, at du selv er grunden til, at du ikke kan knytte tætte bånd til dine venner? Det er jeg ked af at læse, for det er altid svært at åbne op for andre mennesker. Det er meget, meget almindeligt i perioder at have det svært med at få venner og holde kontakten.

At du har autisme kan faktisk godt gøre det mere udfordrende for dig; mange unge med autisme kan have brug for at skulle bruge flere kræfter på at få det sociale til at fungere.

Derfor kan du måske have gavn af at søge viden om den betydning, autisme kan have, for at få venner og opbygge relationer. Måske du kan finde konkrete råd i en af de organisationer, der har autisme som tema. Det kan være, at du sammen med en voksen kunne kigge lidt på, hvad der hjælper andre unge med autisme?

Jeg ved slet ikke, om du kunne have lyst til at tale med en psykolog igen? Det er jo ikke sikkert, at det skal være lige nu. Men hvis du en dag får muligheden og lysten, kunne det måske være en god ide. Det lyder som om, at du godt kunne have brug for at tale mere om, hvordan du kommer videre fra det svigt, du har været udsat for. Samtidig kunne du og psykologen måske også tale om det med relationer og ensomhed i forhold til autisme?

Du har brug for nogen at undersøge tingene sammen med. Derfor er det vigtigt at få ‘hul igennem’ til nogle voksne, der jo har ansvaret for at hjælpe dig.

Det er din mors og fars ansvar, det er dine bedsteforældres ansvar, det er din mosters, din onkels og andre familiemedlemmers ansvar, det er dine venners forældre’s ansvar. Alle voksne i din omgangskreds, okay? Også de voksne i skolen. Med det forsøger jeg at sige, at du roligt kan snakke med dem om, hvordan du har det; de har alle pligt til at gøre noget for at støtte dig, så du får det bedre.

Du skriver så reflekteret og er god til at vurdere dine egne behov. Du forstår langt hen ad vejen dine egne reaktioner på den ensomhed, du er ramt af. Du forstår betydningen af det svigt, som du føler, har ødelagt dig. Det kan jeg jo læse, f.eks. når du skriver om din far og dig: ‘ … men for at gøre den kort magtede han bare ikke at være en far for mig og han har valgt mig fra’

Det er meget stærkt af dig af dig at skrive til BørneTelefonen, for du taler om nogle ting, som kan være svære at sætte ord på – men som mange andre kan spejle sig i.

Du fortæller, at du kan være lidt for meget, eller svær at magte. Vi kan vist alle sammen have perioder og dage, hvor vi er svære at magte – og stadig har vi brug for at kunne finde sammen i venskaber. Det er muligt at blive bedre til at forstå det sociale spil mellem mennesker hen ad vejen – og det er muligt at blive bedre til at få venner og holde fast i venskaber. Også selvom man har en diagnose, der gør livet lidt mere udfordrende på dette punkt.

Jeg håber som sagt, at du bruger dit mod på og tager far i de voksne omkring dig, for du har brug for lidt mere støtte i denne periode. Det er vigtigt at du har det godt.

Hvis du har brug for at tale mere om, hvordan du har det, så kan du altid ringe på BørneTelefonen på 116111 vi er altid klar til at lytte.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

Har det skidt

Børnetelefonen

Ring

SMS

Ring