Brev

Jeg har ikke lyst til at feste

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 19 år,

Der er langt flere, end du måske lige tror, som faktisk heller ikke har lyst til at drikke og feste. Derfor er du slet ikke en unormal pige!

Mange kommer til det, måske lidt ligesom dig, at gøre det alligevel. Det kan være frygten for at falde ud af fællesskabet, eller fordi man bliver overtalt, selvom man sagde nej tak i første omgang

Uanset, så skal ens valg og præferencer accepteres. For det er helt okay at sige nej

At sige nej kan være svært og kommer meget an på hvilke dynamikker, der er omkring alkohol og fester, i den vennegruppe man befinder sig i. Det lyder på dig, som om det ikke bliver anerkendt og accepteret, når du siger nej

Det forstår jeg godt sårer dig. Man kan komme til at føle, at de ikke accepterer en som man er. Kan du genkende det?

Der er flere ting man kan gøre. Og jeg kan komme med nogle eksempler på, hvad andre unge gør i situationer som din

Man kan godt deltage i fester, selvom man ikke drikker

Faktisk siger andre unge, at det kan være langt sjovere at være med, når man ikke er fuld og omtåget

Mange beskriver, at de i stedet drikker sodavand, vand eller alkoholfrie drikke, også stadig kan være med til spil eller diverse lege. For nogle kan det være rart at være med, og stadig kunne hygge sig og snakke med de andre, også måske gå hjem, når nogle begynder at blive for fulde eller man føler sig træt

For dig lyder det som om, at det heller ikke altid er sjovt for dig at være til festerne, fordi der er larm og fulde mennesker. Hvis det er sådan du altid har det, så er det ikke sikkert at denne løsning er noget for dig, men jeg vil egentlig gerne fortælle dig, at det er okay at tage med uden at drikke, og gå hjem når man oplever det bliver for meget

Invitere dine venner til andre arrangementer

Hvis fester slet ikke er noget for dig, og du ikke kan se dig selv i det, så kan en ide være, at du begynder at invitere til andre ting med dine venner.

Det kan være, at du inviterer på kaffe på en cafe, ind og lave smykker et sted, i biografen, filmaftener, spilleraftener eller en tur ud og gå, løbe eller en sport, f.eks. padle eller tennis. Der er alt muligt andet, som man kan lave med sine venner, som ikke involverer at drikke.

Måske synes dine venner faktisk, at det også er rigtig fedt at lave andre ting end at feste. Og du derfor finder en anden måde, hvorpå du stadig kan ses med dine venner under andre omstændigheder. Kan du se dig selv gøre det?

Vigtigt dine venner forstår dig 

Derudover, så tror jeg det kunne være rigtig rart, hvis du fik snakket med dine venner omkring hvordan, du går og har det, og det de siger faktisk gør dig ked af det og såret.

Du kan overveje at invitere dem til nogle af de forslag jeg kom med, også også snakke med dem til den aktivitet. På den måde ved du, at du har deres fulde opmærksomhed og ikke imens de drikker eller har travlt med noget andet.

Du kan fortælle, at du ikke føler du har den store lyst til at drikke, men du jo gerne stadig vil ses med dem på andre måder, og du ville være rigtig glad for, at de lyttede til det og forstår det. Hvis det er sådan du har det

Kan du se dig selv gøre det?

Nogle gange er man nødsaget til at sige tingene flere gange, før andre forstår en alvorligt. Og jeg tænker derfor, at det kunne være en mulighed for dig

Det kan også godt være, at du også kan fortælle dem  lidt om, hvorfor du ikke har lyst til at drikke. Det kan godt være, at det kan føles underligt, at skulle forklare sig. Fordi du har så meget ret til at sige nej!

men for nogle kan det være nemmere at forstå, hvis man også fortæller hvorfor man har det på en bestemt måde. Du kan overveje, om det føles rigtigt for dig, at forklare dem lidt om det.

Hvis du oplever at de presser dig eller siger kommentarer, som dem der står i dit brev, så prøv at hold fast i dit valg og din mening.

Det kan være vigtigt, at du bliver ved med at respektere dine egne grænser. Hvis ikke du gør det, så kan det være svært for de andre at gøre. Giver det mening? Det er så sejt, hvis du kan stå op imod det, og stadig stå fast ved dine grænser!

Jeg håber meget, at mit svar kan hjælpe dig 

Tøv ikke med at skrive igen eller ringe til BørneTelefonen, hvis du har brug for mere hjælp, eller får brug for vores hjælp igen

Jeg tror og håber på, at du og dine venner kan få en ordentlig samtale omkring dit syn på alkohol og fester. Hvis samtalen ikke går som forventet, så ring ind, også ser vi på, hvordan vi mere kan hjælpe dig

Kram fra BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat