Fortrudt snus

Kære Dreng på 15 år

Tak for dit meget velskrevne brev. Du beskriver på en meget klar måde dine følelser, oplevelse og begrundelserne for at tage snus og ryge.

Dit brev får mig til at forstå dig rigtig godt. Og jeg tror, rigtig mange kan genkende sig selv i dit brev. Måske ikke det med at tage snus – men det med at komme til at overtræde sine egne grænser, det med at ønske at være en del af et fællesskab og i forsøget på at komme med i en “populær gruppe” gøre noget, der ikke er i overensstemmelse med ens værdier. Du er slet ikke alene om at fortyde.

Når jeg læser dit brev får jeg indtryk af, at oplevelsen med snus og rygning virkelig er kommet til at fylde meget for dig. Og måske også mere end den behøver.

Jeg er enig i, at det er usundt og en dum ide at tage snus eller ryge. Men nogle gange kan man først rigtig mærke sin grænse, når man er kommet til at overtræde den, Sådan er det at være menneske. Det er noget, alle kommer til at opleve.

Og der var jo faktisk også nogle ret gode grunde til, at du kom til at  ” overhøre” dine grænser og værdier. Du ønskede at være en del af fællesskabet og fandt en vej ind. Nu mærker du dog, at vejen derind har kostet for meget. Du har ikke været tro mod dine værdier om ikke at ryge, tage snus eller løbe fra løftet til din mor. Og du kan ikke finde dig selv i den dreng, du har vist de andre til festen.

Men sådan en erfaring hører med til at være menneske. Og du vil sikkert opleve det igen. Særligt når man er ung og igang med at finde ud af, hvem man er, kommer man nogle gange til at gøre ting, som føles helt forkerte bagefter. Du er altså bare, som de fleste andre.

Når jeg skriver alt det her om at overtræde grænser og være menneskelig, så er det for at berolige dig. Jeg synes ikke, du har gjort noget meget alvorligt. Du har i virkeligheden mest af alt fået en vigtig erfaring. En erfaring med hvor dine grænser er. Men også en erfaring med, at fællesskabet er vigtigt, og at man  kan komme til at gå på kompromis med sig selv for at være en del af det. Men at det i længden ikke føles godt.

Måske vil det være rart for dig at få lettet dit hjerte til din mor? Kunne du vise hende dit brev og mit svar. Eller fortælle hende. at du har gjort noget, du virkelig fortryder. Hvis du fortæller hvor ked af det, du er, vil hun forhåbentlig kunne høre, at der ikke er brug for at løfte pegefingeren. Du har lært en masse af oplevelsen. Og du har ikke haft til hensigt at såre hende eller løbe fra aftalen. Det føltes blot så vigtigt at blive en del af drengegruppen.

Sammen kan I måske også snakke om, hvordan du har det socialt. For måske er der noget her, der er brug for, at du kigger nærmere på. Har du det godt nok i klassen? Savner du gode venner? Er der nogle andre fællesskaber i klassen, som bedre matcher dine værdier. Eller har du brug for at finde andre fællesskaber udover skolen?

I kunne tage den snak og overveje om der er brug for hjælp fra lærerne på skolen.

Jeg håber meget, at du vil se på dig selv med lidt mere blide øjne. Du virker til at være en meget velreflekteret dreng med stærke værdier. Så selvom du måske ikke har et stærk ydre endnu, fordi du ikke er kommet i puberteten – så har du et stærkt indre. Det  er en stor styrke. Også i forhold til at danne venskaber. Jeg håber derfor, at du finder din vej ind i et fællesskab, hvor du kan være dig selv på alle måder.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen