Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

En veninde

Hej

Jeg går på efterskole og jeg har en af min bedste veninder som har og skal ud og have en smøg i weekenden og hun går i 8 klasse jeg ved ikke hvad jeg skal gør for jeg vil gerne have hende ud fra det men jeg ville heller ikke have hun bliver sur på mig.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Dejligt, du tager dig tid til at skrive til os her i brevkassen. Jeg håber mit svar kan hjælpe dig med, hvad du måske kan gøre.

I dit brev skriver du, at du er startet på efterskole. Det lyder virkelig dejligt for dig, og jeg håber, du får et rigtig godt efterskole år som er meget lærerigt. Jeg kan læse i dit brev, at du har din bedste veninde derhjemme. Det lyder til, hun måske er begyndt at få nogle andre venner som ryger.

Det lyder som om, du er bekymret for hende. Det kan jeg sagtens forstå du er. Du skriver, din bedste veninde går i 8.klasse. I 8.klasse og frem, kan der sker rigtig mange ting i ens liv. Det kan for nogle være her, man begynder at ændre sig i ens opførsel og man bliver ældre.

Jeg kan godt forstå, du gerne vil hjælpe din bedste veninde ud af smøg-aftalen. Men har du snakket med hende om, hvordan du har det med hun ryger?

I jeres venskab kan en god snak måske handle om netop det; hvordan I begge accepterer den andens brug eller ikke-brug af smøger.

Din bedste veninde vælger nemlig selv, om hun vil ryge en cigaret. Det er du desværre ikke herre over. Jeg ved fra andre unge, at det kan være rigtig svært at acceptere. Det kan være svært, fordi vi så gerne vil passe på vores gode veninder. Det er meget naturligt.

Men hvor meget du end vil passe på hende, så er det hendes eget ansvar, om hun ryger. Kan du mon følge mig?

Der skal også være plads til, at I begge får nye venner, som måske gør noget andet, end det I har gjort sammen. Men jeg kan sagtens forstå, hvis du synes, at det er tidligt, din veninde prøver at ryge – og du derfor gerne vil passe på hende.

Hvis du nu får mod på at snakke med hende om det, kan du måske sige til hende: “Jeg holder så meget af dig. Du fortalte mig her den anden dag, at du skulle have en smøg i weekenden. Måske det er lidt dumt, men jeg bliver bare lidt bekymret for det. Jeg vil så gerne passe på dig. Kan vi snakke lidt om det helt stille og roligt?”

Kunne du have mod på at starte sådan en snak?

Jeg vil også gerne spørge dig, om det kun er smøgerne eller også andet, du er bekymret for med din veninde?

Jeg spørger, fordi det lyder til, at du også er bekymret for din bedste venindes nye vennekreds. Men det er bare et gæt fra min side. Måske har din veninde  fået nye venner, mens du har været på efterskole – og det er helt okay. Det kan være hårdt, at ens bedste veninde skal på efterskole ét helt år.

Men det betyder også, at I skal finde hinanden i den nye situation med dig på efterskole og hende derhjemme. Det kan kræve lidt tid og tålmodighed at lære at kende hinanden på den måde. Men det behøver slet ikke være nogen dårlig ting.

Derfor håber jeg også rigtig meget, at du får talt med din veninde om, hvordan du har det med, at hun ryger.

Du er altid velkommen til at kontakte BørneTelefonens telefon: 116111. Der vil en rigtig sød voksen tage varmt imod dig.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat