“Date rape drug”?
Hej.
Jeg er en pige på 17 år. For nogle dage siden oplevede jeg noget, som har fyldt meget i mine tanker.
Jeg var til fest, og der var mange mennesker.
En fyr (mødte ham til festen) fulgte efter mig det meste af aftenen og sørgede for, at jeg altid havde en drink i hånden. Jeg syntes, at han var sød og attraktiv, så det gjorde mig intet at han fulgte efter mig.
Jeg havde på forhånd besluttet mig for at nøjes med et par genstande, hvilket jeg også holdte mig til (har altid kunnet kontrollere mit alkoholindtag). Vi havde det sjovt osv., – en fest som alle andre fester.
Det sidste jeg husker fra festen er, at jeg gik udenfor med fyren for at få lidt luft. Dette var forholdsvist tidligt på aftenen. På dette tidspunkt havde jeg kun drukket et sted omkring 2 genstande, og følte mig frisk og klar i hovedet (kun en anelse beruset).
Det næste jeg husker er, at jeg vågner i en fremmeds seng. Selvom jeg havde slem tømmermænd og kvalme, var det værste helt klart forvirringen. Fyren fra aftenen før lå ved siden af mig, og vi var begge nøgne.
Jeg har absolut INGEN erindring om hvordan jeg var endt dér i hans seng, uden tøj på. Han sov, og jeg var så bange og forvirret, at jeg ikke turde vække ham. Så jeg tog mit tøj på, der flød på gulvet og min taske og gik ud af lejligheden. Jeg havde ondt i underlivet og havde bare lyst til at græde, for jeg forstod ingenting.
Jeg ringede så til min veninde, der hentede mig. Hun spurgte hvor jeg var taget hen, men jeg kunne ikke svare på nogle af hendes spørgsmål. Da jeg kom hjem, kastede jeg op, og jeg kunne se, at jeg havde blå, finger-formede mærker på armene og sugemærker flere steder på kroppen. Det gik hurtigt op for mig at jeg havde haft sex med fyren, og jeg følte mig så klam. Jeg skrubbede min krop i timevis i badet og græd og græd.
Jeg var halvsløj i et par dage efter. Jeg har spurgt andre om de havde set mig senere på aften, men ingen havde set mig efter, at jeg var gået udenfor med fyren.
Jeg har endnu ikke turde kontakte ham, selvom jeg måske burde. Er bare så skrækslagen for at konfrontere ham og spørge ind til, hvad der var sket.
Jeg har det så forfærdeligt. Føler mig klam, beskidt, ulykkelig og forvirret – kan slet ikke være i mig selv!
Jeg har det her sorte tomrum i min hukommelse, som jeg bare ikke kan få udfyldt. Så en tanke strejfede mig; Kan han have givet mig et stof? Er det mon en mulighed? I så fald, hvad kan jeg gøre? Var det min egen skyld?
Jeg er bestemt ikke komfortabel med at dele oplevelsen med andre – er skræk for, at de vil se anderledes på mig, eller i væste fald, henkaste det.
Hvad skal jeg gøre, for at få det bedre og få episoden ud af hovedet? Jeg kan nærmest ikke tænke på andet og græder hele tiden.
Hjælp mig, jeg aner ikke hvad jeg skal gøre.
