Brev

Det sårn mentalt

Hej

Det sårn lidt svært at forklar

men det er i faktisk 2 ting

Problem 1::

Jeg får det virkelig dårlig og svimmel

når jeg snakker med nogen,

jeg har svært ved at beskrive det,

det er som om der er en stemme i midt hoved

der siger jeg ikke er god nok

og jeg føler altid at folk stirre på mig

og så får jeg sygt svedeture

uanset hvad jeg laver

så er det som om folk dømmer mig

og den der lille stemme bliver ved med at sige det til mig

Problem 2::

Jeg har 3 venner

og jeg er omringet af mennesker hele min skoledag

og alligevel føler jeg mig så alene

det er svært at set ord på

jeg griner med min ven og snakker om alt

men jeg føler mig så alene.

Når jeg så kommer hjem og er væk for alt det der med mennesker

er jeg så glad igen

hænger de to ting sammen?

Tak for at læse mit lange forvirrende brev,

og jeg håber at nogen af jer unge ville hjælpe mig

måske nogen der føler det samme

Pige, 13 år

Læs hele brevet

Svar fra andre

Børn

Vis tidligere svar

hey

til det første problem, lyder det til at du oplever en form for social angst. hvis du tidligere har oplevet, at folk dømmer dig, kan det også være derfor.

noget jeg selv synes hjælper er, at jeg trækker mig. jeg tager normalt min telefon ud eller stiller og gemmer mig lidt bag en så folk ikke rigtig kan se mig.

og den stemme inde i dit hoved skal du ikke tænke for meget over, for du er god nok!!

til problem 2: jeg forstår dig godt, og det er helt okay at føle dig alene også selvom man er omringet af mennesker eller har venner. jeg har selv mange venner, men føler mig alligevel alene til tider. måske kunne det være fordi, at du ikke føler at du snakker nok med dem? eventuelt lav nogle aftaler med dine venner, eller noget i den stil.

jeg håber virkelig på at du får det bedere, held og lykke!!

anonym, non-binær, 15 år
december 27, 2024

Hejsa
Virkelig trist at du har det på den måde. Jeg selv været der fordi jeg fik stres i 8. Det er svært at finde rundt i, men håber jeg kan hjælpe.
Problem 1
For det meste når man oplever det du beskriver, er det fordi man totalt zoner ud. Jeg oplevede det ihvertfald sådan, hvor man fokuserer mere på hvordan andre opfatter en, end hvad der sker. Den bedste løsning er at prøve at forblive i nuet. Prøv at blive i den samtale du er i, uden at tænke over det. Og til den lille stemme, den kan da bare skride! Du er så meget værd, og det skal du holde fat i!!!
Problem 2
Det kan måske være fordi at du er overvældet i din hverdag. Når man altid er omringet af mennesker, kan det hurtigt blive for meget. Især fordi at man kan føle at man bare er alene i mængden. Det kan være derfor du er så afslappet når du kommer hjem. Prøv at fokuser på dine venner og dig, og luk resten ud så du kan overskue hele dagen.
Jeg håber virkelig det hjalp og du får det bedre. Tal med nogen om det!
Mvh <3

A, Pige, 16 år
december 27, 2024

Du skal helt klart tale med dine forældre om det så de kan hjælpe og støtte dig, det er vigtigt at man deler ting man har det svært med med nogen nan kender. Hvis det bliver værre kan du også tale med lægen om det.