Mobning i skolen
BREV
Hej brevkassen.
Jeg har et lidt stort problem. Jeg er en frisk pige på knap 15 år, og jeg går i ottende klasse. Jeg har haft en rigtig hård periode på det sidste, som også har gjort mig nogle overvejelser.
I starten af femte klasse gik det overraskede godt, men som tiden gik begyndte jeg at blive mobbet. Jeg tænkte faktisk ikke så meget over det, altså jeg sagde det til min mor, og vi fik snakket om det derhjemme, og der blev gjort ting ved det, men det har bare aldrig hjulpet.
Jeg er blevet tæsket op til flere gange (Af de samme personer) Og jeg er blevet hakket ned. Det går ud over min skolegang, fordi det er så slemt, at jeg ikke tør at lukke munden op i min klasse, fordi nogle bestemte personer griner af mig uanset om jeg siger det rigtige svar, eller det forkerte. Så lige siden femte klasse, er jeg blevet mobbet.
Da jeg så kom i syvende klasse, blev vi delt op i klasser, og jeg kom ind i en ny klasse. Jeg var meget tryg i starten, og tænkte det nok skulle gå fremad. Men jeg tog fejl, for mobningen stoppede IKKE. Jeg bliver selvfølgelig ked af det, men jeg er ved at være vant til det efterhånden.
Jeg er blevet så stærk efter alle de år, at jeg bare fik nok til sidst (I syvende klasse) at jeg tog mobberne en efter en, og ”bankede” dem til de holdte op. Jeg ved godt, at det måske ikke er den helt perfekte måde at løse det på, men jeg kunne ikke mere. Efter jeg havde ”sat” dem på plads, hørte jeg ikke fra dem i lang tid.
Men som dagene gik, kom de igen i en periode, og stoppede igen. Og nu (Ottende klasse) Er jeg begyndt at blive det igen.. Eks: ”Du har en firkantet røv” – ”Du bruger push up, og sokker i dine bh’er” – ”Du har ingen venner” – ”Du ligner en luder”.
Jeg er blevet kaldt rigtig mange dumme og modbydelige ord, som har gjort mig rigtig ked af det. Inden jeg blev mobbet, havde jeg overhoved ikke dårligt selvværd, og selvtillid.. Men det har jeg nu. Jeg har virkelig taget skade af alt den mobning.
Jeg har prøvet at skære i mig selv, men jeg græd hvergang. Jeg cutter ikke mere, og har heller ikke lysten til det, fordi jeg skader mig selv… Jeg har også tit tænkt den tanke om, at begå selvmord… Men det kan jeg ikke, fordi jeg til hver en tid vil være her for dem jeg faktisk ved, at jeg har.
Lige nu sidder jeg og græder, fordi mine følelser bliver skrevet ned. Jeg har været til psygolog flere gange, men det har ikke hjulpet. Min mor fandt mig på badeværelset igår grædende.. Jeg lå og var dybt ulykkelig. Jeg sagde til min mor, at jeg gerne vil flytte skole, men så alligevel ikke.
Jeg er så heldig, at skulle på efterskole næste år (I 9), men når man bliver mobbet, er der lang tid til. Jeg håber inderligt, at det snart stopper.. For jeg har ingenting gjort, jeg er bare en tilfældig velfungerende pige, som faktisk bare gerne vil være venner med alle. Men alle ser ned på mig uanset hvad.
Har i et godt råd til mig? For hverken min mors, eller fars virker.
Hilsen den ulykkelige pige
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Kære pige
Tak for dit ærlige brev. Jeg kan godt forstå, at du efter så mange år med mobning, er ved at være tyndslidt. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at mobning aldrig er i orden, og at du ikke skal finde dig i det. Jeg ved også, at mobning kan være svært at stoppe og man har brug for hjælp fra andre, hvis det skal lykkes. Tror du mon lærerne er opmærksomme på, at mobningen foregår? Hvis de ved det, er det deres opgave at hjælpe med at få det stoppet. Mobning er nemlig ikke den enkeltes problem, men hele klassens. Det kan være rigtig vanskeligt at stoppe mobning, men det er en lige så stor del af lærerens job at sikre jeres trivsel som det er at undervise. Ved massiv og længerevarende mobning kan det være en fordel at få skolens AKT-lærer og ledelsen med ind over. Hvis du tænker at dine lærere ikke ved, hvad der foregår, vil jeg opfordre dig og dine forældre til at informere dem, så de kan hjælpe dig med at få en bedre hverdag.
Du beskriver, at du på et tidspunkt har haft en selvskadende adfærd og gået med tanker om selvmord. Når man oplever mobning eller andet ødelæggende, kan det være en måde at tackle de svære følelser. Jeg bliver dog meget glad, når jeg læser mig til at du er stoppet med at skade dig selv. Det fortæller mig, at du er fornuftig og ved at der er bedre og sundere måder at håndtere problemer.
Jeg bliver nysgerrig på om du oplever, at alle de andre elever er mod dig eller har du også kammerater i klassen? Jeg spørger, fordi jeg synes, du lyder som en sød og intelligent pige, som mange ville være glade for at være venner med. Hvis du ikke oplever at have så mange venner omkring dig nu, er jeg sikker på at en sød pige som dig får en masse nye venskaber på efterskolen.
Jeg ved at der er lang tid til at du skal på efterskole, men jeg tror, at vejen frem er at gøre opmærksom på hvordan jeres klassemiljø er og holde fast i at lærerne skal hjælpe jer med at ændre det. Derudover nævner du også selv, at det hjælper at skrive dine tanker og følelser ned. Måske skal du overveje at føre dagbog i en periode og se om det giver afløb for nogle af negative følelser.
Her til sidst har jeg lige vedhæftet et link til vores hjemmeside. Linket handler om mobning, og her kan du både læse breve fra andre unge og få gode råd.
https://bornetelefonen.dk/tema/mobning-drillerier
Jeg ønsker dig alt det bedste
Med venlig hilsen
BørneTelefonen
