Jeg er hele tiden ked af det.
BREV
Hej,
Her i sommers flyttede jeg til danmark efter 5 år i udlandet. Det er ret stort at komme tilbage til danmark, for så skal man starte et helt nyt liv… og det er bare svært at falde til ro og vende mig til at bo her nogengange.
Normalt er der rigtig mange gode dage hvor jeg er glad og har det sjovt, men der er også rigtig mange dage hvor jeg bliver så ked af det at jeg bare ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv. F.eks. mine forældre skændes hele tiden med hinanden fordi min far er lidt barnlig nogen gange og kommer men sure kommentarer, og min mor altid er så sur på at han ikke ændrer den måde han gør ting på.
Min far taler altid ned til andre i min familie, og så på samme tid bliver min mor så sur at hun begynder på det. Jeg prøver altid at sige stop og så snakke med dem om det bagefter, men så skændes de igen den næste dag. Jeg ved ikke hvad skal gøre i sådanne situationer eller hvem jeg skal snakke med om det.
Jeg har ret tit brug for at snakke om tingene, men jeg hved ikke med hvem. Jeg er jo begyndt i en ny klasse i sommers. Jeg savner tit mine veninder fra min gamle skole, men det er der ikke så mange der forstår hvordan det er at være næsten alene i et helt nyt land. Jeg syntes det er svært at komme tæt på pigerne i min nye klasse når jeg nogen gange er lidt ked af det. for hvem gider at være sammen med mig når jeg ikke har noget sjovt at sige?
Det er også lidt svært at komme ind i en klasse hvor alle kender hinanden super godt og ikke har brug for en ny at kende. Jeg føler mig helt vildt ensom fortiden, for jeg har ikke så mange rigtige venner og mine forældre har så travlt med alle deres ting.
Hvordan stopper jeg mine forældre med at skændes og hvordan finder jeg nogen søde veninder jeg kan stole på og hvordan kan jeg i det hele taget stoppe med hele tiden at være så depressiv?
Mvh, mig
SVAR FRA
BØRNETELEFONEN
Kære pige på 15 år.
Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig at falde til efter 5 år i udlandet. Du skal jo, som du selv skriver, starte et helt nyt liv, og det kan tage sin tid.
Du skriver, at dine forældre skændes meget. Jeg ved ikke, om det er noget nyt, men måske synes de også, at det er svært at falde til? Kunne det tænkes, at I alle tre har det problem? Og kunne det i så fald være en idé, at I fik snakket lidt om vanskelighederne?
Det er sødt af dig, at du gerne vil stoppe deres skænderier, men jeg tænker, at det er for stor en opgave for dig. Det er dine forældres ansvar at stoppe deres skænderier, og det er din opgave at fortælle dem, hvor meget det påvirker dig.
Måske var det en idé, at du viste dine forældre dit brev? På den måde får du fortalt hvor meget, det går dig på med deres skænderier i en situation, hvor du selv har det svært. Og I får mulighed for at snakke om, hvordan det er at skulle falde til efter 5 år i udlandet.
Måske kunne det hjælpe lidt på din ensomhedsfølelse..?
Det er ikke nemt at komme ind i en klasse som ny pige i din alder. Sommetider skal der et stykke arbejde til, for at det lykkes. Når du beskriver din klasses piger, får jeg indtryk af en pigegruppe, der på den ene side ser ud til at have nok i sig selv, men som på den anden side ikke har noget imod dig.
Kunne det være en idé, at du inviterede dem hjem en dag til lidt hyggespisning og evt. en film? Jeg tænker også, at de måske kunne være lidt nysgerrige efter at vide, hvordan du havde det i udlandet? Der er jo ikke så mange, der oplever at bo år i udlandet, så du har nok nogle usædvanlige oplevelser bag dig, der kunne være spændende at høre om. Måske har du nogle billeder, du kunne vise? Det gælder for dig om, at du viser pigerne i din nye klasse, hvem du er, og at du har noget at byde på.
Det er ikke nemt, men hvis du kan og tør, håber jeg du vil opdage, at du kommer et godt skridt videre i din tilværelse i Danmark.
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen