Altid forelsket, aldrig en kæreste

Hej. Jeg er femten og jeg har aldrig haft en kæreste,

det er ikke fordi det er en ting jeg vil

fordi jeg synes det er sejt eller fordi jeg vil være voksen.

Jeg har bare altid været ulykkeligt forelsket i alle dem jeg nogensinde har kunne lide

– og der er to jeg har elsket og mange jeg bare har kunnet lide.

Og nu har jeg det sådan at jeg skal ELSKE dem før det er godt nok.

Jeg falder dog rigtig rigtig hårdt når jeg falder for dem jeg elsker

og der kan gå flere år før jeg er kommet over dem

og tænker enda stadig på en person jeg ikke har snakket med i over 5 år.

Det skal også siges at jeg aldrig har prøvet ikke at være forelsket i nogen.

Jeg elsker en person lige nu og har gjordt det de sidste 3 år.

Han kan bare ikke lide mig,

men han får altid interesse for mig og skriver til mig

når jeg så småt er begyndt at komme videre.

Jeg mener det, jeg elsker ham.

Det er hårdt når jeg ved han bare er ude efter den tilfredshedsfølelse han får

når han ved jeg kan lide ham.

Jeg har dog snakket med en masse “perfekte” andre drenge som virker til at være lige min type

men det er ikke den samme følelse.

Og så ved jeg også bare at lige meget om jeg bliver kærester med ham eller med en anden person

så kommer jeg ikke til at have det lige så godt og tilpas

som jeg har det med at være ulykkeligt forelsket.

Og tænke på hvordan det kunne være.

Det er hårdt for jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?