Kære du
Tak fordi du skriver herind og deler noget, der lyder både sårbart, ensomt og rigtig smertefuldt.
Når jeg læser dit brev, får jeg fornemmelsen af en pige, der har holdt meget af en fyr, som ikke kunne give det samme tilbage. Du skriver, at jeres “forhold” startede som bollevenner, og at det dengang bare var sex. Men efterhånden fik du super stærke følelser for ham, og du beskriver selv, at du nærmest blev “borderline obsessed” med ham.
Det må have været virkelig hårdt at mærke så stærke følelser for én, som ikke kunne gengælde din kærlighed. Især når han samtidig var den første fyr, du havde kunnet lide i meget lang tid efter din eks. Jeg kan godt forstå, at det har ramt dig dybt.
Du fortæller også om aftenen på baren, hvor han var kold og afvisende overfor dig, mens der var andre piger omkring. Det lyder som et øjeblik, der gjorde frygteligt ondt. Måske føltes det som om, du både mistede ham, håbet og noget af din værdighed på én gang? Jeg ved det selvfølgelig ikke, men jeg kan godt forstå, hvis det blev alt for meget at stå i.
Og så skriver du, at du blev så ked af det, at du løb ud på toilettet og rev din arm op. Det gør mig virkelig ked af at læse, for det fortæller mig, at smerten indeni blev så stærk, at den næsten ikke var til at holde ud. Hvor er det godt, at du skriver herind nu og ikke går med det helt alene.
Du spørger, hvad du kan gøre for at det stopper. Det vil jeg virkelig gerne prøve at svare dig på.
Først vil jeg sige, at jeg synes, det lyder rigtig stærkt, at du cuttede kontakten efter den aften på baren, fordi du kunne mærke, at det ikke gik længere. Det betyder ikke, at det holder op med at gøre ondt med det samme. Men det fortæller mig, at der er en del af dig, der prøver at passe på dig selv, selvom det stadig gør ufatteligt ondt.
Du skriver, at du siden har haft meningsløs sex med mange fyre for at prøve at vise, at du er okay. For at vise, at det ikke rammer dig. Men du kan mærke, at det ikke er dig længere. Måske har sexen været en måde at prøve at overdøve savnet, tomheden og følelsen af at være afvist? Men når du bagefter stadig søger ham i hvert eneste menneske eller hver eneste fyr, så lyder det som om, det ikke giver dig den ro, du længes efter.
Hjertesorg kan føles som om, at man har rigtig ondt i hjertet
Måske er det lige nu ikke et spørgsmål om at bevise, at du er okay? Måske handler det mere om at give dig selv lov til at være ramt. For det lyder det til at du er.
Du har mistet noget, der betød meget for dig. Ikke nødvendigvis et forhold, som andre ville kalde et rigtigt forhold, men for dig var der følelser, gode stunder og et potentiale. Og det kan gøre virkelig ondt at miste.
Man kan blive ramt af følelser, der virker så overvældende, at man får lyst til at dø
Mange har prøvet at have det sådan, som du har det i denne periode. Der kan godt gå et stykke tid, før det klinger af.
Hvis det ikke bliver bedre med tiden og fortsætter meget længe – måske halve og hele år – er det vigtigt, at du reagerer og søger mere hjælp. I det tilfælde kan din egen læge være en god person at gå til. Lægen kan tale med dig om, hvordan du har det, og om hvad der kan hjælpe dig videre. Du kan godt sige direkte til lægen, at du føler dig tom og alene 24/7, og at du har skadet dig selv. Det er vigtigt, at lægen forstår, hvor ondt det gør.
Hvis du er ramt af selvskade
Når jeg læser dit brev, kan jeg ikke se, om du ofte bliver ramt af trangen til at skade dig selv.
Måske var det bare denne ene gang, hvor du flåede armen op?
Det kan også være, at du engang imellem bliver ramt af trang selvskade? Måske er det, du beskriver, faktisk en del af dit reaktionsmønster?
Måske kunne du så have lyst til at se mere her: Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. De har rådgivning til unge, der kæmper med selvskade eller tanker om selvskade. De vil kunne møde dig med viden om netop det, når smerten indeni bliver så stærk, at man kommer til at gøre skade på sig selv.
Hvis du har brug for at tale om sex, grænser, følelser og det med at have sex, selvom det måske ikke længere føles rigtigt for dig, kan Sexlinien også være et sted at skrive eller ringe til. Ikke fordi du har gjort noget forkert, men fordi du fortjener at mærke efter, hvad der føles godt og trygt for dig.
Hvem kan du tale med?
Uanset hvad, så tror jeg, det ville være rigtig godt, hvis du fortalte én person tæt på dig, hvor slemt du faktisk har det.
Det kan være en forælder, en søskende, en venindes mor, en lærer, en studievejleder eller en anden person, du føler dig tryg ved. Du behøver ikke forklare det hele perfekt. Du kan for eksempel sige:
“Jeg har det virkelig svært efter det, der skete med ham. Jeg har skadet mig selv, og nogle gange gør det så ondt, at jeg føler, jeg ikke kan holde det ud.”
Det kan være svært at sige højt. Men nogle gange er det netop, når man siger det højt til et andet menneske, at man ikke længere skal bære det hele alene.
Vær sammen med dem, du holder af, og lad tiden arbejde
Du skriver, at alle siger, at tid heler, men at tid aldrig vil være godt nok til at kompensere for det emotionelle tab af ham. Det kan jeg godt forstå, du tænker lige nu. Når man står midt i smerten, kan det føles som om, den aldrig slipper. Som om ingen tid i verden kan ændre noget.
Du skriver, at du har personer omkring dig, du holder af. Sørg for at være sammen med dem – mens det gør ondt. At være sammen med andre mennesker kan hjælpe dig en lille smule med at komme igennem dagene, hvor du søger ham i alle andre, og hvor tomheden fylder 24/7.
Du skal ikke være “okay” lige nu. Du behøver omsorg, støtte og hjælp til at komme igennem noget, der har ramt dig meget hårdt.
Jeg håber, du kan prøve at gøre én lille ting efter at have læst det her. Måske skrive til én person, du kender. Måske bestille tid hos lægen. Måske kontakte Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Eller måske ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis det hele føles for tungt i dag.
Du har allerede gjort noget vigtigt ved at skrive herind. Det fortæller mig, at der er en del af dig, der gerne vil have hjælp, også selvom en anden del af dig føler sig tom og alene.
Du er altid velkommen til at skrive igen.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
