Jeg bliver 18 år

Kære pige på 17 år,

Du spørger, om det giver mening. Det synes jeg virkelig, det gør.

Der er noget særligt ved at fylde 18, som kan sætte mange tanker og følelser i gang på én gang. Og du er bestemt ikke den eneste, der mærker det sådan.

For på papiret er det “bare” en fødselsdag. Men mange oplever, at der pludselig følger en masse andet med.

Ikke kun nye rettigheder og mere frihed, men også en følelse af, at man nu burde være mere voksen, mere sikker på sig selv eller mere klar til livet. Og det kan være et ret stort pres at stå med.

Måske mærker du også noget af det pres?

Nogle gange kan det være svært at finde ud af, hvor følelsen egentlig kommer fra. Om det er dig selv, der længes efter noget nyt – eller om det mest er forventninger, du mærker fra andre mennesker, sociale medier, skole, familie eller samfundet generelt.

Måske kan det hjælpe at spørge dig selv:
“Er det her noget, jeg egentlig ønsker? Eller noget jeg føler, jeg burde ønske?”

Der er ikke noget forkert svar på det spørgsmål. Men nogle gange kan det gøre presset lidt mere forståeligt, hvis vi bliver nysgerrig på os selv, og stiller skarpt på, hvad der egentlig er vigtigt for dig.

Mange fortællinger om at blive 18 handler om at “træde ind i voksenlivet”, som om man fra den ene dag til den anden skal have styr på sig selv og vide præcis, hvem man er. Men sådan opleves livet sjældent i virkeligheden.

De fleste føler sig stadig usikre, forvirrede eller midt imellem mange ting – også længe efter de er blevet voksne.

Når jeg læser det, du skriver, får jeg også en fornemmelse af, at det ikke kun handler om at blive ældre.

Måske handler det også om en frygt for at miste noget ved dig selv, som du faktisk holder af. Noget let, trygt, legende eller genkendeligt. Og hvis det er sådan, giver det virkelig mening, hvis du kan blive lidt sørgmodig og nervøs. At du har svært ved at ryste det af dig.

Men det er vigtigt at sige: Du behøver ikke smide barnet på skulderen fra dig for at blive voksen.

Mange voksne opdager faktisk, at det barnlige stadig går ved siden af dem hele livet. Den del, der kan blive begejstret, være fjollet, drømme stort, have brug for tryghed eller bare se verden lidt blødere. Det er ikke noget, du skal vokse fra. Måske er det netop en del af dig, der hjælper dig med at mærke, hvem du (også) er.

Måske er du det hele?

Du må gerne være på vej og stadig tage noget af det gamle med dig. Det ene behøver ikke erstatte det andet. Du må gerne stadig være den samme person. Have de samme interesser. Grine af de samme ting. Have brug for tryghed. Være usikker. Ikke have styr på alting endnu.

Det kan også hjælpe at huske på, at milepæle nogle gange føles større inde i hovedet, end de faktisk bliver i hverdagen.

For når fødselsdagen er ovre, kommer der også bare en helt almindelig dag efter. Den samme verden. De samme mennesker. Dig selv stadig.

Der er nemlig ikke særlig mange, der kan prale af, at de blev et helt nyt menneske fra den ene dag til den anden. I stedet finder de fleste måske stille og roligt ud af, hvad de selv gerne vil tage med videre ind i det næste kapitel.

Måske er det noget du kan prøve at tænke over? For det lyder faktisk som om, at der er meget ved dig, som er værd at tage med videre efter du bliver 18 år.

Knus fra BørneTelefonen