Kære pige på 13 år.
Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver ind, når der er noget, du vil spørge om eller er i tvivl om. Ved at sende dit brev viser du, at du er modig og godt tør række ud. Sejt gået!
I dit brev spørger du, om det er en regel, at du skal være hos din far i 7 dage og hos din mor i 7 dage – og at det er din far, som siger det.
Der findes ikke faste regler for, hvordan samvær skal være
Først vil jeg sige til dig, at der ikke findes faste regler for, hvordan samvær skal være (det antal dage du skal være hos din mor eller far) .
Det behøver ikke være 7/7 eller noget bestemt. Der findes mange forskellige måder at dele tiden på. Samværet kan også ændre sig, efterhånden som du bliver ældre, og det skal passe til, hvordan du har det. Det vigtigste er, at ordningen bliver lavet på en måde, så du kan føle dig tryg.
Du har ret til at føle dig tryg
Du skriver, at du føler dig tvunget af din far, og at det gør dig utryg. Jeg kan godt forstå, at det ikke er rart at føle sig tvunget til at gøre noget – og at det kan give en følelse af utryghed.
Jeg bliver lidt nysgerrig på, om du mon har talt med din far og mor om, hvordan du har det? Det er vigtigt, at de ved det, så tingene kan komme til at fungere bedre. For man bør ikke føle sig utryg hjemme – hverken hos sin far eller mor.
De allerfleste forældre ønsker, at deres barn føler sig trygt.
Når din mor og far ved, at du er utryg – så skal dine forældre sammen med dig finde frem til en anden ordning, der giver dig større tryghed.
Jeg ved fra andre unge, at det kan være virkelig svært at starte en samtale om det. For hvordan fortæller man, at man føler sig utryg, når man er hos den ene af sine forældre?
Måske er du bange for at gøre din far ked af det. Måske er du bange for, at han bliver vred eller skuffet. Eller måske er det noget helt tredje — eller lidt af det hele på én gang. Det kan føles næsten umuligt at skulle begynde på den samtale.
Du har ret til at blive hørt
Derfor findes der voksne, der kan hjælpe dig og dine forældre med at tale sammen på en god måde om samværet. Du kan bede om sådan et møde i Familieretshuset ved at bruge din initiativret.
Initiativret er en rettighed, og du kan ringe eller skrive til Familieretshuset og spørge om sådan et møde med dine forældre.
Du kan også tale om alt dette på Børnenes Skilsmissetelefon på 20 60 05 50. Du kan vælge stadig at være anonym, og der vil sidde voksne, som ved meget om børn med forældre, som ikke bor sammen.
De sidder klar til at lytte og hjælpe dig med alle de tanker, du måske har. Jeg ved, at der er mange børn og unge, som ringer ind for at tale om det, der kan være svært, når ens forældre ikke længere bor sammen, eller hvis de er utilfredse med deres samværs-ordning. Du kan læse mere om det her.
Mon du kan tale om det?
Du skriver også, at du føler dit liv er hårdt. Det lyder til, at der er meget, som fylder hos dig. Jeg kommer til at tænke på, om du mon har en voksen, du kan tale med, når du har brug for det? Det kan både være i forhold til samværsordningen, men også hvordan du har det udover det.
Det kan fx være en af dine bedsteforældre, en tante eller måske en lærer på din skole. Er der mon en du kommer til at tænke på? Det vigtigste er, at du ikke går alene med dine tanker og spørgsmål, men at du får sagt dem højt – ligesom du har gjort i brevet her. Igen vil jeg sige, at det er virkelig godt gået af dig!
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Hvis du har brug for at vide mere om Familieretshuset eller har behov for at dele dine tanker med en anden voksen, er du også altid velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116 111. Vi sidder klar til at lytte og hjælpe dig med, hvad du kan gøre.
Du har allerede vist, at du er meget modig ved at sende dit brev herind. Jeg håber og tror på, at du kan bruge noget af det mod til at få talt med nogen om samværsordningen, så du kan føle dig helt tryg. Det har du nemlig ret til.
Jeg ønsker dig det bedste fremover.
Kærlig hilsen BørneTelefonen.
