Råd til relationsdannelse på gymnasiet?
Hej til alle børn og unge herinde på børnetelefonen,
Jeg skal starte på gymnasiet om en lille uges tid,
og er i den forbindelse meget nervøs for/omkring,
hvordan jeg tager kontakt til mine fremtidige klassekammerater/studiekammerater.
Jeg er ikke en særlig udadvendt eller selvsikker person,
og jeg har altid haft rigtig svært ved at skabe nye relationer
– især til jævnaldrende.
De sidste mange år har jeg manglet et socialt fællesskab i skolen,
og det er noget jeg virkelig har savnet,
men som jeg har så pokkers svært ved.
Jeg håber derfor virkelig på, at gymnasiet kan blive en helt ny,
anderledes virkelighed for mig på det punkt.
Så jeg håbede lidt på, om der mon var nogle børn og unge
(men nok mest unge som er jævnaldrende med mig) herinde,
som havde nogle gode råd til,
hvordan jeg kan tage initiativ til at få startet samtaler og skabt relationer til andre unge?
Og jeg leder ikke efter den klassiske sætning
“Du skal bare være dig selv! Så skal det hele nok gå”
– jeg har brug for nogle helt konkrete råd i forhold til samtale-startere og relations opbyggelse.
Alle råd/vejledning er i den grad velkomne.
Og på forhånd tak for hvad end hjælp der må komme min vej 🙂
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her